Husspildevand siver

Dårlig håndtering i landdistrikterne, påviser kloakmester fra Snæbum

Kloakmester Verner H. Kristiansen fik Mariagerfjord Kommunes Miljøpris for sin undersøgelse af, hvordan husspildevandet i landdistrikterne håndteres. Foto: Claus Søndberg
EMNER 14. september 2009 07:48

Husspildevand havner ofte det forkerte sted i de 5700 landhusstande i Mariagerfjord Kommune. Det antyder første fase af et pilotprojekt, som kloakmester Verner H. Kristiansen, Snæbum syd for Hobro, er ankermand for. De første 36 besøg hos et repræsentativt udvalg af landmænd og andre beboere på landet viser nemlig, at spildevand fra køkken og toilet i hvert andet tilfælde (53 procent) ender i jordlagene. Svært nedbrydelige kemikalier fra opvask og maskinvask siver ud i jorden, fordi nedsivningsbrønde er håbløst forældede, eller fordi det ledes uden om septiktanke. Men ikke nok med det. Det er nemlig borgerens eget ansvar at give besked om kloakforholdene på deres ejendom. I næsten tre ud af fire tilfælde (73 pct.) er oplysningerne til kommunen så forkerte, at det burde udbedres. Alligevel baserer de kommunale myndigheder deres spildevandsplaner netop på borgernes egne oplysninger. - Hvis de næste faser af undersøgelsen bekræfter tendensen, kan miljøminister Troels Lund Poulsen (V) regne med at høre fra os, for så er der noget helt galt i den måde, kommunerne forvalter deres spildevandsplaner på. Vores mål er helt klart at påvirke lovgivningen i den rigtige retning, siger kloakmester Verner Kristiansen. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende mandag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...