EMNER

Hva' mæ' Binderup

SPØRGSMÅL:Hvilsom har fået lov at stemme sig til Mariager Fjord Kommune. Hvam har fået lov til at stemme sig til Viborg Kommune. Skal Binderup så ikke have lov til at stemme sig til Vesthimmerlands Kommune? I 40 år har Binderup ønsket at blive knyttet til Aars, og nu er det især forståeligt, idet rådhuset i Aars ligger meget tættere på Binderup end rådhuset i Støvring. Binderup ligger som et indhak i Vesthimmerlands Kommune, og de fleste borgere i Binderup arbejder /undervises/ handler/ dyrker fritidsinteresser i Aars og omegn. En afledt fordel af en flytning af kommunegrænser vil være at hele Borremoseområdet vil blive samlet under én fovaltning. I SF går vi ind for, at folk i randområderne af de nye storkommuner selv træffer beslutning om deres fremtidige tilhørsforhold ved en folkeafstemning.