Hva' ska' vi med den her

"Poul Krebs - der er noget ved alting"

Poul Krebs, en guitarbevæbnet historiefortæller, portrætteres lige vel tyndt i denne biografi. Bogens forside.

Poul Krebs, en guitarbevæbnet historiefortæller, portrætteres lige vel tyndt i denne biografi. Bogens forside.

Der er noget ved alting, men - fristes du til at tilføje - ikke ret meget ved den her bog. Journalist Stig Matthiesen har fulgt sangskriveren Poul Krebs rundt på sommerturne, hvor han med nyt band var i gang med at promovere sit nyeste engelsk-sprogede album "Magnolia Tales", optaget i Austin, Texas, med et hold amerikanske musikere under ledelse af Bob Dylans faste guitarist Charlie Sexton. Det er en underlig distanceret beskrivelse, selv om du efterhånden, som læsningen skrider frem, forstår, at Matthiesen faktisk i lange forløb er med backstage, i bandbus, til fester og selv løber morgentur med stjernen på stranden på Fanø som fotograf Carsten Ingemann dokumenter på et af bogens mange farvebilleder. I øvrigt ukommenteret, men flot pressefotografkunst. Skildringen former sig som en slags løbende almanakbetragtninger og nedfældede registreringer, hvor alt fra de strejkende unge i Madrid til det forestående folketings valg får en kommentar med på vejen. Men hvad skal vi bruge alle disse lommefilosofiske oplysninger til, når de ikke indgår i en organisk skildring af sangskriveren. Er det for at få det til at fylde sidemæssigt, at alt dette uvedkommede anekdotiske stof bliver hældt på siderne? Du sidder som læser simpelthen og mangler detaljer og beskrivelser, der får dig til at forstå, hvorfor en bestemt koncert lykkes, hvad det er, der sker, når publikum og band sammen kan løfte sange og samvær til et helt andet plan, end når musikforbrugeren smækker en cd på, streamer eller downloader noget til sin i-pod. "Poul er ualmindelig skarp i replikkerne mellem numrene i første sæt. Spilleglæden lyser ud af musikerne…" står der eksempelvis side 222. Jamen, så fortæl dog hvad han sagde, og hvad var det musikerne gjorde, som gjorde denne aften så helt speciel. Og Poul Krebs selv får alt for lidt plads til selv at fortælle om sit liv og hvorfor det gik, som det gik. Hans uafklarede forhold til sin for tidligt afdøde maskinarbejder-far bliver nævnt, men tættere på kommer vi ikke. På den måde bliver det et vældigt ærbødigt og høfligt, men også ganske uinteressant portræt, selv om Krebs selv kommer på banen til sidst i bogen og får luftet sin politiske anti- og sympatier og sin tro på, at det er muligt at skabe et fælles rum for alle på tværs af interesseskel bl.a. ved at spille koncert. Men hvorfor Krebs igen er gået tilbage til det danske, efter at han selv i bogen har erklæret, at det nye band og den engelsksprogede musik stod distancen under forårets og sommerens turne, får vi intet svar på. Matthiesen følger ikke rigtigt op på de oplysninger og fakta, han selv graver frem, som når anmelder Kim Skotte kalder Poul Krebs for "en kedelig og ineffektiv sanger, og det vil han nok blive ved med at være selv om han stod på hovedet og sang" (s. 217). Hvorfor ikke spørge manden selv om, hvordan han tackler sådan en kritik? Glimtvis får du indtryk af et meget sympatisk, hårdtarbejdende og søgende menneske, men mest er bogen en stor reklame for det netop udkomne dansksprogede album med samme titel som bogen, og sangteksterne er da også nydeligt optrykt i bogen. Men rigtig tæt på manden kommer du eller Matthiesen aldrig, og det er da egentlig ganske ærgerligt. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk Stig Matthiesen: "Poul Krebs - der er noget ved alting" 318 s., ill. , 249 kr., Peoples Press.