Hvad blev der af dem?

Film 23. september 2006 06:00

Mads Andersen-Skjern: Jørgen Buckhøj { Født 1935 i Århus, og blev uddannet skuespiller på Aalborg Teater i 1952-53. Han var herefter tilknyttet flere forskellige teatre, men højdepunktet i hans karriere var rollen som Mads Skjern i Matador. I 1982-1989 var han direktør for Amagerscenen. Jørgen Buckhøj døde i 1994. Oluf Larsen: Buster Larsen { Født 1920 i København. Allerede som dreng spillede han skuespil ved Politikens Børneteater. Han debuterede som barnestjerne i filmen De blå drenge fra 1933. Buster Larsen blev mest kendt for sin rolle som cirkusdirektør i Cirkus Buster og lortelands-monologerne. Og ikke mindst rollen som grisehandleren i Matador. Hans sidste rolle blev som vicevært i Krumme-filmene fra 1991-1992. Han døde i 1993. Katrine Larsen: Lily Broberg { Født 1923 i Århus og debuterede på scenen som ti-årig. Operette og revy var hendes foretrukne genre. Hun har medvirket i 60 film og var også meget anvendt til tv-teatret. I Matador spillede hun grisehandlerens kone. Lily Broberg døde i 1989. Ingeborg: Ghita Nørby { Født 1935 i København. Hun blev uddannet på Det Kongelige Teaters Elevskole i 1956-1959 og var derefter tilknyttet flere forskellige teatre og film. I de senere år er hun specielt kendt for sine roller i film som Dansen med Regitze og Her i Nærheden og for et væld af tv-roller, blandt andet i Rejseholdet og Ørnen. Hans Chr. Varnæs: Holger Juul Hansen { Født 1924 i Nyborg. Oprindelig er han handelsuddannet men blev skuespiller på privatteatrenes Elevskole 1946-1948. Herefter havde han flere teater- og filmroller. Hans helt store gennembrud kom som Hans Christian Varnæs i Matador. Efterfølgende har han blandt andet spillet Dr. Moesgaard i tv-serien Riget. Maude Varnæs: Malene Schwartz { Født 1936 på Frederiksberg. I 1955 kom hun ind på Privatteatrenes Elevskole og medvirkede derefter i flere forskellige teaterstykker. Hun nåede hele vejen rundt fra klassikere til moderne lystspil, musicals, revyer og tv. Hendes største rolle blev som Maude i Matador. Derefter var hun teaterdirektør af flere omgange på blandt andet Bristol Teatret, Aveny-teatret og Aalborg Teater og senest Folketeatret i København. I 2003 vendte hun tilbage til det hvide lærred efter næsten 20 år, da hun medvirkede i filmen Reconstruction. Elisabeth Friis: Helle Virkner { Født 1925 i Århus. Hun gik på Det Kongelige Teaters Elevskole i 1944-1946. Hun var herefter tilknyttet Det Kongelige Teater til 1951 og spillede herefter på flere københavnske teatre og i provinsen. Hun blev en af de mest anvendte skuespillere i Danmark. Hun blev blandt andet gift med Jens Otto Krag, som senere skulle blive statsminister. I 1982 blev hun medejer af ABC-Teatret, og i 1989 blev hun enedirektør og var det indtil 1993. Helle Virkner sluttede sin karriere i 1992-93 og har siden holdt foredrag og skrevet erindringsbøger.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...