Hvad bliver det næste...

"Tsunami", "Katrina", "Banda Aceh" og "New Orleans". Navne, der har fået ny betydning, som giver helt andre associationer, end for et år siden. Men de er hverken de første eller sidste naturkatastrofer, der rammer verden og giver ord ny mening. "San Franc

Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det. Ligesom naturkatastrofer. De to ting hører sammen, og er det eneste, der er tilbage i denne verden, som mennesket ikke har fået kontrol over. Billederne har brændt sig ind i os: Det blå hav, der som et forhistorisk monster stiger op over stranden ved Khao Lak og kaster sine klamme, våde arme ind over de intetanende turister, hotellerne bagved, der brækker midt over og de lokales spinkelt konstruerede huse, der bliver slået til pindebrænde før vandet trækker en sammenkogt ret af bjælker, træer, vejskilte og menneskekroppe med sig ud igen. Eller de sidste ugers billeder fra det der engang hed "The Big Easy". New Orleans - En amerikansk livsnyder-metropol kendt for jazzmusik, Mardi Gras-festivallen og cajun-mad, som først blev omringet fra luften af en ondsindet orkan og siden omdannet til en lovløs, sygdomsbefængt sump af alligatorer, giftslanger, myg og rådne lig efter digerne brast. Både de tsunami-ramte områder i Asien og New Orleans er langsomt ved at rejse sig. Som mennesker, byer og lande nu engang altid har gjort det, når naturen har kastet sin vrede over dem og vendt op og ned på verden. Men inden der igen er tændt for alle neonskiltene i Phuket, og før alle jazzmusikerne igen spiller saxofon i Bourbon Street, vil et andet sted i verden få hverdagen slået i stykker af naturens voldsomme kræfter. Uden varsel Fælles for alle de mest åbenlyse af de naturkatastrofer, der i fremtiden vil ramme jorden er, at de er uforudsigelige. Orkaner har deres eget liv, og kan skifte retning på få sekunder, så ingen kan regne ud præcist, hvor de vil ramme. En kontinentalplade, der dækker hele Stillehavet, og som hele tiden rykker på sig og skubber op mod andre kontinentalplader, opfører sig ligesom en gren. Hvis man tager en 30 centimeter lang pind i hånden og knækker den, er det ikke til at forudse, hvor den vil brække over, og om bruddet bliver rent eller flosset. Så når en kontinentalplade, som er 10.000 kilometer lang og 50 kilometer tyk, begynder at brække, er det umuligt at regne ud, om det udløser et jordskælv i det sydlige Chile eller i det nordlige Alaska. Blandt de mest åbenlyse former for naturkatastrofer er vulkanudbrud den eneste naturkraft, som man kan forudsige med nogenlunde overbevisning. Man kan ikke sætte en prop i en vulkan og holde udbruddet tilbage, men man kan som regel forudsige det tids nok til at evakuere folk fra området. Men byer som Seattle i USA og Napoli i Italien kan indenfor en overskuelig fremtid lide samme skæbne som Pompeji, og ganske enkelt forsvinde under lava for en dag at genopstå som udgravede turistattraktioner. Katrina har venner Men tilbage til Louisiana. "Katrina" er hverken den første eller den sidste tropiske orkan, der i dette efterår vil hærge i Caribien og i Den mexicanske golf. Det er ikke usædvanligt, at en orkan på Katrinas størrelse rammer land, men det er heldigvis sjældent, at de tropiske dræbere rammer land præcist dér, hvor mennesker har placeret en storby. Som i tilfældet New Orleans. De mest åbenlyse bud på en lignende katastrofe hedder Miami og Houston. Millionbyer, der ligesom New Orleans ligger ud til kysten på udsatte steder. - Det er slet ikke usandsynligt, at flere orkaner af samme størrelse som Katrina kan være på vej i Caribien, siger Eigil Kaas, forskningsleder på Danmarks Klimacenter. - Specielt i år og resten af efteråret er faren overhængende, da hav-temperaturen i området ligger halvanden grad højere end normalt. Det er jo en væsentlig forudsætning for tropiske orkaner, at de har varmt vand at opstå i. Så der kan sagtens komme flere af samme type, man må så bare håbe, de ikke rammer land ved millionbyer som Houston eller Miami, siger Eigil Kaas. Californien står for skred Hvor Miami, Houston og New Orleans ligger lunt i orkan-svinget på USA's orkan-plagede sydkyst, er det trusler nedefra, der gør den amerikanske vestkyst til et farligt sted at bo. På trods af den åbenlyse livsfare er den Californiske kyst en sand magnet. Tæt på 30 millioner mennesker har slået sig ned i det varme klima. Lige oven på verdens måske mest uregerlige og uforudsigelige kontinentalplade "San Andreas", som et godt stykke under jorden ligger og rokker på sig konstant, og som ifølge de fleste eksperter gør sig klar til et angreb af de helt store. "Det store" er netop navnet, det længe ventede jordskælv går under. Katastrofen, der vil matche eller overgå jordskælvet fra 1906, som er kendt som et af de største i verdenshistorien. I årevis har man vidst, at det ikke var et spørgsmål, om det kom igen. Kun hvornår. - Når man ser på med hvilke tidsintervaller, store jordskælv har ramt Californien, så er det absolut ved at være tid til et nyt, siger Peter Voss, geolog på GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse). - Og det kan vel være, at vi snakker inden for få år, tilføjer han. Igennem historien har San Francisco oftest stået for skred, når "San Andreas" gjorde den Vestamerikanske kyst usikker, og de fleste venter, at det næste store jordskælv igen vil ramme i netop denne by. Og det endda, ifølge ledende amerikanske seismologer, indenfor maksimalt 32 år. I 1906 slog jordskælvet over 3000 mennesker ihjel, men dengang var befolkningen på 1,5 millioner mennesker. I dag bor der 30 gange så mange i farezonen, som inkluderer Los Angeles i syd. Skulle det næste store, californiske jordskælv mod forventning vælge at spare San Francisco for yderligere ødelæggelser, vil Los Angeles helt sikkert være favorit til at indtage en lidet eftertragtet position midt i jordskælvets epicenter. Arrivederci Napoli På Europæiske breddegrader lurer to store naturkatastrofer. Den ene er en accepteret realitet, som efter al sandsynlighed indtræffer indenfor få år, mens den anden er et mere hypotetisk skrækscenarie. Den første er Vesuv. Vulkanen syd for Napoli. Italiens gamle, grimme dame, der igennem historien er vågnet op med jævne mellemrum og været mere morgensur, end hvad godt er. Siden den gjorde det af med Pompeji 79 år før Kristus har den mange gange spredt skræk og lava ud over området, og efter en 60 år lang søvn er den i øjeblikket ved at vågne igen. For tiden står den og ryster og samler kræfter, og eksperter vurderer, at den inden 2020 vil gå i et eksplosionsagtigt udbrud. Når det sker, vil en af de største naturkatastrofer i Europas historie være en realitet. I en radius af otte kilometer fra Vesuv's mund - det man kalder "den røde zone" - vil alt blive udslettet af de tusinder af tons af glohed lava, der vil buldre ned af vulkanen med 200 kilometer i timen. Alene i det område bor der i dag 1,2 millioner mennesker. Nogle for foden af Vesuv. Andre op af vulkanens side, hvor jorden er frodig og billig. Hvis uheldet for alvor er ude - og det er det, hvis vinden står i nordlig retning, når Vesuv går til angreb - så bliver katastrofen udvidet til nærmest ubegribelige højder. - Så vil Napoli blive udslettet, fortæller Henning Andersen, vulkanolog og landets førende vulkanekspert. - Man vil kunne forudsige eksplosionen og få evakueret langt de fleste af de millioner af mennesker, der bor i farezonen, men man kan ikke flytte byer. Mængden af aske, der vil falde ned over Napoli, hvis vinden står i nord, vil fjerne byen fra landkortet, siger Henning Andersen. Den italienske regering er klar over den overhængende fare. 90 millioner euro er blevet øremærket til flytninger af de mennesker, der i dag bor i farezonen. Flere tusinde har allerede pakket deres olivenfrugter, men de fleste vil blive boende og først flygte i sidste øjeblik. Danmark i farezonen En anden stor europæisk naturkatastrofe, eksperter er begyndt at tale om, er en vulkan-skabt tsunami, der ikke vil stå meget tilbage for sidste juls uhyggelige flodbølge i Asien. Der er ingen tydelige tegn på, at et udbrud af vulkanen "Cumbre Vieja" på den kanariske ø La Palma er nært forestående. Til gengæld er konsekvenserne, når den en dag går i udbrud blevet klarere efter tsunamien for ti måneder siden. - Den energi, der frigøres af en stor vulkan, kan vi mennesker ikke forestille os. En vulkan kan transportere 200.000 tons sten og aske...per sekund, siger Henning Andersen. Når en vulkan, der ligger så tæt på vandet, som det er tilfældet på La Palma, vælter gigantiske mængder lava og sten ud i havet med en fart på 200 kilometer i timen, så sætter det gang i en kæmpe flodbølge. Den europæiske tsunami vil være en realitet, og vil på meget kort tid skylle ind over Nordafrika og Marokko. Minutter efter rammer den Portugal og oversvømmer Lissabon, som ligger meget lavt. Derefter den franske Atlanterhavs-kyst og videre til Irland og England. Efter at have ramt England vil den værste kraft blive taget af flodbølgen, men den vil stadig kunne mærkes i Danmark. Den jyske vestkyst vil mange steder blive oversvømmet af flere meter vand og Limfjorden vil gå over sine bredder. Men den vil ikke have styrke tilbage til at forårsage de samme store ødelæggelser, som den vil have skabt i andre dele af et oversvømmet Vesteuropa. Vulkaner er heldigvis langt mere forudsigelige end orkaner og jordskælv på kort sigt, men ikke på lang. Der er ikke en overhængende fare for at La Palma-vulkanen eksploderer i vor tid, men alle vulkaner kan gå i udbrud på et eller andet tidspunkt. - I gamle dage kaldte man nogle vulkaner for udslukte. Nu ved man, at vulkaner aldrig dør. Alle vulkaner i verden kan gå i udbrud, også denne, siger Henning Andersen. På den måde ligner vulkaner jordskælv, tropiske orkaner og tyfoner til forveksling. Der er heller ikke den store chance for, at de nogensinde forsvinder. Spørgmålet er udelukkende, hvor og hvornår de rammer.