Overenskomster

Hvad er en blokade?

De kollektive kampskridt på arbejdsmarkedet er ikke helt gået af mode. De seneste år har man tilmed set en opblomstring af fagforeningernes brug af blokader.

Fagforeningerne forklarer ofte brugen af blokader som en indsats mod "illegal arbejdskraft" - navnlig fra Østeuropa og navnlig indenfor byggesektoren. Østaftalen, der var en overgangsordning for 10 østeuropæiske EU-lande, er ophørt 1. maj 2009. Når alle EU-borgere nu frit kan søge arbejde i Danmark, fører dette sikkert ikke til en neddrosling af fagforeningernes brug af blokader. I så godt som alle tilfælde har en blokade til formål at presse virksomheden til at indgå overenskomst, hvor en virksomhed i fagforeningens øjne yder medarbejderne utilfredsstillinende løn og arbejdsvilkår. Denne situation kan man tværtimod forestille sig vil foreligge hyppigere efter, at reglerne for brug af østeuropæisk arbejdskraft er lempet. Der er imidlertid intet ulovligt i at iværksætte en blokade overfor virksomheder, der overholder lønmodtagerlovgivningen. Modsat kan virksomhederne lovligt yde østarbejdere løn og arbejdsvilkår, der ligger væsentligt under niveauet for overenskomstdækket arbejdskraft, men virksomheden vil i så fald true de interesser fagforeningen varetager. Fagforeningerne får måske en udfordring ved, at parolen "illegal arbejdskraft" sjældnere kan påberåbes overfor omverdenen, men ændringer i retorikken ses allerede ved, at fagforeningerne nu beskriver virksomhedsejere som "spekulanter" og "bagmænd". Hvad er en blokade? En fagforening iværksætter blokade imod en virksomhed ved at forbyde sine medlemmer at tage ansættelse i den blokaderamte virksomhed. Trodser et medlem dette pålæg, vil medlemmet kunne ekskluderes. Har virksomheden brug for arbejdskraft, bliver opfyldelsen af dette behov vanskeligt at få opfyldt med medarbejdere, der er medlem af fagforeningen. Derudover er de kommunale jobcentre i medfør af lov om aktiv beskæftigelsesindsats afskåret fra at yde bistand med at finde arbejdskraft til virksomheden, så længe blokaden ikke er ophævet. Arbejdsgiveren kan selvfølgelig stadig indrykke stillingsannoncer og derved forsøge at finde medarbejdere, der enten ikke er medlem af den pågældende fagforening eller trodser fagforeningens pålæg. En blokade er derimod ikke, hvad ordets naturlige forståelse ellers lægger op til, nemlig en fysisk blokering til og fra en virksomhed. En hindring af andres lovlige færdsel til en ejendom ved hjælp af afspærringer eller opstilling af personer vil hurtigt kunne karakteriseres som strafbar tvang. Hvis personer eller ting hindres i at forlade en ejendom, kan deltagelse i den fysiske blokade være en strafbar frihedsberøvelse. Selvom fysiske hindringer konkret ikke måtte være en overtrædelse af Straffeloven, vil de blokerende som udgangspunkt kunne straffes efter bestemmelser i Ordensbekendtgørelsen. Når medierne bringer billeder af forsamlinger, der med termokander og røde faner slår lejr foran en virksomhed, er der tale om en demonstration og altså en måde at synliggøre et standpunkt overfor omverdenen. De deltagende vil sædvanligvis også være instrueret om at træde til side, når for eksempel en lastbil skal ind eller ud af porten. Sympatikonflikt Hvis blokaden ikke fører til en aftale med virksomheden, kan der blive indledt en sympatikonflikt mod virksomheden fra andre fagforeninger. Fagforeningerne kan eksempelvis pålægge deres medlemmer ikke at tage ansættelse i virksomheden og pålægge deres medlemmer, ansat i andre virksomheder, ikke at medvirke til, at der leveres varer eller ydelser til virksomheden. En sådan optrapning af konflikten mellem fagforeningen og virksomheden fungerer både som direkte økonomisk pression, og som indirekte pression ved, at virksomheden bliver "skyld" i at andre virksomheder bliver berørt. Ophævelse af blokaden Virksomheden kan få blokaden ophævet ved at melde sig ind i en arbejdsgiverforening, der har overenskomst med den fagforening, der har iværksat konflikten. Medlemskabet af arbejdsgiverforeningen binder virksomheden til at overholde de overenskomster, som Arbejdsgiverforeningen har indgået. Virksomheden kan også underskrive en tiltrædelsesoverenskomst, hvorved forstås, at virksomheden og fagforeningen aftaler, at en overenskomst skal overholdes. Hvis den blokaderamte virksomhed ophører med at beskæftige medarbejdere inden for fagforeningens faglige område, skal blokaden også hæves. Særlige udfordringer for fagforeningerne opstår, hvis virksomheden i stedet for at ansætte medarbejdere aftaler med arbejdskraften, at de lader sig registrere som selvstændige virksomheder hos myndighederne - ofte populært kaldet "arme-ben-firmaer" - og at de fra deres respektive virksomheder sender fakturaer for deres arbejde i stedet for at få løn. I andre tilfælde indgår virksomheden aftale med et udenlandsk firma om, at dette firma leverer arbejdskraft til den danske virksomhed. Fagforeningen må i så fald iværksætte blokaden overfor den udenlandske arbejdsgiver, men vil ofte ikke kunne påføre det samme pres som overfor en dansk virksomhed. Disse løsninger lyder "smarte", men der er begrænsninger for brugen heraf og løsningerne er ikke brugbare for virksomheder, der har brug for selv at kunne disponere langsigtet med en stabil arbejdskraft.