Hvad er et liv uden søndagsbanko og rødvin

Små plastikbrikker er en meget vigtig ingrediens, når Skagen Pensionistforening holder fest

SKAGEN:Allerede under kaffen, efter at koteletterne og fløderanden var sat til livs, begyndte mange af de 86 fremmødte at kigge på de indkøbte bankoplader, ivrige efter at komme i gang med dagens højdepunkt, bankospillet. De fleste medlemmer af Skagen Pensionistforening havde investeret i tre plader, men der var også enkelte optimister, der havde købt helt op til otte plader, og nu kriblede det temmeligt meget i fingrene for at komme i gang med lægge de små plastikbrikker på plads. Mange havde for øvrigt inden middagen fået tid til et spil kort, sådan som en slags opvarmning, og så snakker man jo også godt, når man har noget at samles om. Ikke fordi at det kniber med at snakke. Det er stort set de samme, der trofast møder op de ti gange om året, hvor pensionistforeningen inviterer, så man kender jo hinanden, og ved ligesom hvad man kan drille hinanden lidt med, uden at det på nogen måde bliver ubehageligt. Banko Der blev da også grinet meget ved de otte borde under tætte røgskyer på Ankermedet Dagcenter søndag eftermiddag, lige indtil formanden for foreningen, Ellen Bødker Petersen, greb mikrofonen og råbte de første numre op. Så var det pludselig kun formandens stemme, der blandede sig med lyden af plastikbrikker, der blev lagt på plads, en lyd der mindede meget om hagl, der rammer taget. Efter en række numre lyder endelig det første banko fra salen. Foreningens kasserer, Sonja Madsen, sidder da også klar med både pengekasse og godt 40 gavekort, så de heldige kan få fyldt køleskab eller fryser op i forbindelse med et besøg hos Slagter Jensen, der også leverer maden til foreningens arrangementer. 91-årige Rosa Pedersen er blandt de trofaste, som kommer her hver gang, og det er først og fremmest bankospillet, der trækker hende hen til centret, selv om det sociale selvfølgelig også er vigtigt. Hun vinder godt nok ikke så meget, men spændingen under spillet er det hele værd. - Hvis ikke vi havde bankospillet som en fast afslutning på vores arrangementer, tror jeg kun der ville komme en tredjedel af de nuværende. Så det stopper vi i hvert fald ikke med, griner Else Locher Jørgensen fra bestyrelsen. Bankospillet er obligatorisk, når folk er færdige med at snakke om gamle dage samt børn og børnebørn, og er de ikke færdige, må det vente til næste gang. Det skal i hvert fald ikke gå ud over bankospillet. 535 medlemmer Skagen Pensionistforening har 535 medlemmer, men mange er for svage til at møde op, så de er mest med for at støtte foreningens arbejde. Sammen med bankospillene er det med til at give foreningen en pæn økonomi, så der for eksempel kan gøres lidt ekstra ud af den årlige julefrokost, hvor den efter sigende får hele armen. Der skal nok også bruges lidt ekstra penge til næste år, når foreningen har 60 års jubilæum, men hvad der skal ske, havde formanden søndag ikke noget bud på. - Det er jo først lige nogle få minutter siden, mens vi drak rødvin, at vi fandt ud af, at det var et jubilæumsår, så det ved jeg da virkelig ikke endnu, griner Ellen Bødker Petersen. Mange medlemmer har været med i mange år, mens andre er såkaldt tilflyttere, men med en stor livserfaring i bagagen. Blandt de ældste denne søndag var 91-årige Christian Poulsen og 90-årige Jenny Jensen, der begge har været trofaste gæster, efter at de flyttede til Skagen for fire år siden. Christian lægger da også med et stort smil armen omkring Jenny, da fotografen sigter på dem, og journalisten skal lige høre, hvor de bor. - Jammen, vi bor da ikke sammen, konstaterer Jenny Jensen lidt forkræmt. - Nej, jeg har faktisk aldrig set hende før, griner Christian Poulsen. Og så bliver der ellers grinet højlydt endnu engang ved bordene, mens kaffen og det sidste rødvin kommer på plads. Kulturhus - Husk nu at skrive, at det haster med at få et kulturhus i Skagen, så vi også kan arrangere noget for pensionisterne om eftermiddagen de andre dage i ugen. Det er der ikke plads til her på Ankermedet Dagcenter. Kulturhuset skal være centralt placeret i Skagen, og der skal være adgang for kørestole, fastslår Bjarne Locher Jørgensen. Efter endnu en række numre læst op af formanden, kan der atter råbes banko, og i godt et minut mumles der over hele salen, mens brikkerne fejes af pladerne. Der er ligefrem nogle af deltagerne, der har medbragt små miniaturekoste til dette formål. Bjarne Locher Jørgensen får også lige tid til at få ild på et skod. Næsten alle har ellers slukket cigaretterne her under spillet. Man skulle jo nødigt overhøre et nummer.