Aalborg

Hvad er identitet?

Hvad er identitet, og hvem kan hjælpe unge med at finde identitet?

Det er to store spørgsmål, der er på dagsordenen, når Aalborg Ungdomsskole, UngAalborg, tirsdag aften holder "Unge på tinge" i Byrådssalen i Aalborg. Salen fyldes som sædvanlig med unge, der har lyst og mod på at debattere, og for at kickstarte debatten, har man denne gang indbudt en række unge fra Betty Nansen Teatret, som behandler emnet på deres helt egen måde. Det er niende gang, ungdomsskolen holder "Unge På Tinge", og formålet er blandt andet at lade de unge drøfte relevante emner i omgivelser, hvor der er direkte link til beslutningstagerne i byrådet.