Skallerup Klit

Hvad er prisen for en ødelagt konfirmationsfest?

TRÆLS:Vores datters konfirmation gik fuldstændig i vasken. Hvad der skulle have været en festdag, blev den værste i hendes liv. Lokalet der var reserveret næsten et år i forvejen, var blevet givet til et andet selskab, uden information til os. Vi var blevet flyttet til et mødelokale, hvor det tydeligt fremgik at være et sådant. Ikke nok så meget pynt på bordene kunne redde fornemmelsen af, at vi var fejlplaceret. Vi var blevet lovet, at gæsterne skulle bnlive guidet ind til det ændrede lokale, men alle gæsterne spurgte flere gange forgæves efter selskabet. Maden måtte vi rykke efter. Der var ingen brød og smør til fiskefileterne. Det kom først efter 15 minutter, hvor de fleste var færdige med fisken. Der var sat kartoffelsalat på bordene, men vi måtte vente 20 minutter på frikadellerne. En stor stabel tallerkener var blevet sat på bordet uden at være rene. Vinen måtte vi også rykke efter. Vi var blevet lovet at der skulle være fire tjenere til at servicere selskabet. Vi så en ad gangen med lange mellemrum. Vi måtte flere gange selv gå i køkkenet for at hente personale, når der manglede noget. En tjener var direkte flabet. Så når vi holder fester i fremtiden bliver det ikke i Messen i Skallerup Klit.