Hvad er stress - og hvad gør du selv?

Stress kan ramme alle, men det er tit de mest pligtopfyldende, der bliver syge - både fysisk og psykisk efter længere tids stress. Der sker både forandringer i kroppen og i hjernen, når vi belastes indefra af tanker eller udefra af f.eks. arbejdet. Stress er et resultat af samfundets krav til både voksne og børn i skolen, på arbejdet og i familien. Positiv stress er den spænding, vi kender fra eksamen. Den slags stress er ikke farlig. Negativ stress opstår, når der er for megen spænding i for lang tid. Når der er for mange opgaver, og der ikke er tid nok. Negativ stress er farlig. Stress kommer især, når det er svært at leve op til krav - ens egne eller andres. Følelsen af manglende indflydelse på eller kontrol over en situation kan stresse. Ambitioner og ens egen perfektionisme kan give stress, fordi man føler, at man ikke gør tingene godt nok. Nogle af de første tegn på stress er hovedpine, spændinger, hjertebanken og træthed. Nogle bliver irritable, får svært ved at koncentrere sig, bliver i dårligt humør eller mister lysten til mad. Andre reagerer også psykisk på stress. De bliver nervøse, får søvnproblemer, koncentrations- og hukommelsesproblemer og ender med angst og depression. Forskerne kan ikke sige noget om, hvor stort pres, der skal til, før man får stress. Nogle mennesker tåler et meget stort arbejdspres, mens andre reagerer hurtigere. Har man været nede med stress én gang, er risikoen for at blive syg igen større. Stress kan påvirke immunsystemet, så man lettere rager f.eks. forkølelser til sig. Stress kan i dag måles direkte ved en blod-, spyt- eller urinprøve, fordi kroppen udskiller et hormon, der kan måles. Stress skal helst behandles så hurtigt som muligt. Har man stress, kan det være svært at få brudt den onde cirkel. Men man kan begynde med noget helt konkret: Få frisk luft. Gå en tur - tag cyklen på arbejde. Slap af med det, du kan lide: Leg med dine børn eller hør god musik. Tag en lur eller mediter - dyrk f.eks. yoga. Bliv chef i dit eget liv ved at respektere dine grænser for, hvad du magter. Drop eller reducer adrenalinfremkaldende midler som kaffe, tobak eller alkohol. Koncentrer dig om de ting, der gør dig glad, og prøv at glemme det, du alligevel ikke kan gøre noget ved. Få talt med din familie, kolleger og venner, som du har tillid til. Nogle gange kan det hjælpe bare at få talt om det, der går dig på.