Hvad er vigtigst i Islam og Kristendommen?

Sognepræst Lillian Risum trækker lighederne mellem Islam og Kristendommen op, når hun fredag 7. april besøger Lindholm Kirke. Foto: Arkivbillede
3. april 2017 08:58

Hvad er vigtigst i Islam? Og hvad er vigtigst i Kristendommen?

Sognepræst i Thy og medlem af Aalborg Stiftsudvalg for Folkekirke og religionsmøde, Lillian Risum, trækker nogle af forskellene og lighederne mellem de to store religioner op, når hun besøger fredagsarrangementet "Åben Kirke" i krypten under Lindholm Kirke fredag 7. april kl. 19.

Medierne er hver dag fyldt med beretninger om handlinger, der er inspireret af religion; f.eks. Islamisk Stats hærgen i Mellemøsten.

- Men vi må ikke bygge vor opfattelse af andre på misbrug af en religion. Men hvor meget ved kristne om, hvad Islam står for og omvendt, spørger Lillian Risum.

Foredraget er gratis og kræver ingen tilmelding.

Inden foredraget inviterer Lindholm Sogn til fællesspisning kl. 18. Tilmelding til spisningen er nødvendig til Kirkekontoret senest torsdag 6. april kl. 12.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...