Hvad fortiden gemmer ved kirken

Grubehus var i virkeligheden en brønd, og arkæologerne stødte på flere overraskelser i jorden

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Her har der engang været en brønd.

Der er historie i luften i Jerslev. Tidligere på sommeren blev det afsløret, at der er spændende ting fra fortiden i jorden lige ved Jerslev Kirke. Det kom for en dag, da kirken for fire uger siden skulle i gang med at grave ud til en ny bygning. Byggeriet blev sat i stå, og siden har arkæologer arbejdet på stedet for at finde ud af, hvilke fortællinger om fortiden, der findes i jorden. Arbejdet nærmer sig nu sin afslutning, og arkæolog Marlena Haue, Vendsyssel Historiske Museum, er blevet en del klogere på, hvad der har været af bygninger og andre ting på pladsen. Hendes arbejde består blandt andet i at få alting tegnet ind på en plantegning, og den er ved at være fyldt ud. Men den ser ikke helt ud, som arkæologerne forsigtigt gættede på, inden de begyndte at grave. Det, der så ud til at være et usædvanligt stort grubehus (et hus delvist nedgravet i jorden), var ikke et grubehus. - Jo mere vi fik set nærmere på det, jo mere troede vi, det var en brønd. Så fik vi sat en minigraver på, og det viste sig, at det var en brønd, fortæller Marlena Haue. At en minigraver nok var en god idé, kan man se, når man står ved hullet. Det er cirka 1,60 meter dybt og flere meter bredt, så det ville ikke have været nogen sjov opgave at grave det ud med håndkraft. - Vi stødte på noget bevaret træ 1,60 meter nede. Det ligner et træskelet fra en brønd, fortæller hun. Dateringen er også blevet flyttet, efter at man har været i jorden. Det første bud lå på ca. år 800-900. Men nu lyder Marlena Haues bud nærmere på omkring 1050, ved overgangen fra Vikingetiden til Middelalderen. - Det virker mere Middelalder-agtigt. Vi har for eksempel fundet stykker af glaseret keramik, og det begyndte man først med i Middelalderen, fortæller hun. Det sker ofte, at ting ikke er, hvad de ser ud til at være fra overfladen. - Man kan blive overrasket nogle gange. Man kan først vide, hvad det er, når man går ned i jorden. Der er mulighed for, at man kan nå frem til en rimelig præcis datering. - Vi kan tage det bevarede træ op fra brønden og ud fra det få det dateret rimeligt præcist, siger Marlena Haue. Arkæologerne anslog fra starten, at der nok var et langhus på pladsen, og det har vist sig at holde stik. Det er et hus, med beboelse i den ene ende og stald i den anden. Pladsen har været rum for en gård af en slags. - Man skal nok forestille sig et landmandsliv, hvor dyr og marker blev passet, børn legede og man var i gang med daglige gøremål som at hente vand og lave mad, sig er Marlena Haue. Udgravningen har også budt på en overraskelse, der måske kan bunde i en gammel historie. Nær kirkediget har man fundet noget, der kunne ligne en grav. - Det kan have været en selvmorder eller en forbryder, som ikke måtte begraves i indviet jord, beretter Marlena Haue. Teorien om en grav er dog blevet lidt svækket i løbet af den forgangne uge - men det er stadig uafklaret. Den er ikke udgravet færdig, og hvis den har flad bund, så er det nok en grav, mens det ikke er tilfældet, hvis den spidser til - hvilket det godt kunne se ud til, at den gør. Udgravningen var vurderet til at kunne afsluttes i uge 29, men det holder ikke helt. Arkæologerne har mere arbejde at gøre i brønden og i graven, og der mangler også nogle få stolpehuller. Det er også muligt, at der skal være en udgravning på den anden halvdel af pladsen. Det er ikke afklaret endnu. Indtil videre må menighedsrådets planer om en nybygning vente lidt endnu.