Hvad gemmer sig bag tallene?

Skolechef vil gerne vide, hvorfor så mange børn i Brønderslev får udsat skolestart - og have en debat.

Mette Møller
Jakob Ryttersgaard til se nærmere på, hvorfor relativt mange børn i Brønderslev Kommune udsætter skolestarten et år.Arkivfoto: Kurt Bering
Skolevæsen 26. november 2011 08:00

15. januar lander en bunke ansøgninger af ukendt størrelse på skolechef Jakob Ryttersgaard skrivebord. Som noget nyt skal man i år søge om tilladelse, hvis man ønsker, at ens barn skal have udsat skolestarten et år. Baggrunden er, at Brønderslev Kommune som tidligere fortalt i NORDJYSKE har mange børn, der udsætter skolestarten - i år 19,3 pct. af årgangen, der fylder seks år i 2011. Der går 94 børn rundt i børnehaverne nu, som ifølge kalenderen skulle have været i skole. Der kan være mange grunde til, at forældrene har ønsket at udsætte første skoledag med et år - men faktisk har man i kommunen ikke nogen viden om, hvad der gemmer sig bag tallene. - Det har vi ikke noget bud på, konstaterer skolechef Jakob Ryttersgaard. Den viden kan man nu få, når der kommer til at ligge en ansøgning på hvert barn - og man vil også finde ud af, om tallet kan nedbringes. - Jeg har ingen fornemmelse af, hvor meget det kan nedbringes, men jeg tror, at tallet vil ændre sig en lille smule. Det er også det, man ser i andre kommuner, der har iværksat det her tidligere. Men det er altid en vurdering af de enkelte børn, så det er ikke til at vide. Hvis det bliver det samme antal, så ved vi i hvert fald, hvad baggrunden er, siger Jakob Ryttersgaard, der også henviser til et skolestartsudvalg, der i 2005-2006 nåede frem til, at der på landsplan var nogle børn, som ikke havde haft brug for at vente, mens andre virkelig profiterede af det. Om det er tilfældet i Brønderslev er der ingen viden om. - Kan ikke skade at vente Der er ikke nogle bestemte begrundelser, som skolechefen på forhånd kan sige ikke holder. - Men man kan se på forskning, at der har været en samfundsmæssig holdning om, at det ikke kan skade at vente. Der tror jeg skolerne og børnehaverne har en vigtig opgave i at informere om det samarbejde, der er i mellem børnehave og skole og den fokusering skolen har på at opbygge et fællesskab, hvor det enkelte barn kan trives, og hvor man virkelig har øje for undervisningsdifferentiering, som jo er en del af folkeskoleloven, påpeger Jakob Ryttersgaard. Rent praktisk kommer hans arbejde med at gennemgå ansøgningerne til at foregå ved, at skolechef og dagtilbudschef foretager en faglig vurdering af hver enkelt. - Vi vil se nøje på de beskrivelser, forældrene har lavet, og på de udtalelser, der eventuelt ligger fra børnehaven eller andre interessenter. Det giver et billede af, om det vil give mening for den enkelte at tage et ekstra år i børnehaven, siger Jakob Ryttersgaard, der peger på, at det er væsentligt, om det ekstra år vurderes at kunne gøre en forskel i barnets udvikling, så det bliver mere skoleparat året efter. Ønsker en debat Jakob Ryttersgaard har gjort sig nogle tanker omkring skoleparathed - herunder også, at det ikke kun er børnene, der skal være skoleparate, men også at skolen skal være parat til børnene. - Det er vigtigt at få set på, hvad der ligger bag de tal og samtidig starte en debat om, hvordan vi skal forstå skoleparathed. Det er dobbeltsidet, for på den ene side skal barnet være parat til at møde skolen, men vi skal også på den anden side være parate til at møde barnet. Børn udvikler sig i forskellige tempi, og vi skal udvikle forhold, hvor børn kan trives, siger han. I definitionen af skoleparathed lægger skolechefen vægt på, at skoleafdelingen skal vurdere barnets udvikling i et bredt perspektiv og ikke udelukkende knytte det op på bestemte færdigheder. - Kort beskrevet er barnet skoleparat - motiveret og modent, og er barnet optaget af at kunne noget og vide noget, og vil barnet gerne lære på egen hånd og i samspil med andre. Barnet skal blandt andet være i en fase, hvor det begynder at kunne begribe og forstå opgaver stillet af andre og kunne leve sig ind i, hvad andre siger og gør. Derfor bliver barnets sproglige og sociale kompetencer væsentlige i vurderingen af skoleparathed. - Det er væsentligt, at børnene har mod på de ting, som en anderledes skoleverden vil stille frem for dem, siger Jakob Ryttersgaard. Både på landsplan og i Brønderslev er der en overvægt af drenge, der udsætter skolestarten. Det kan hænge sammen med, at der er forskel i modenhed hos piger og drenge. - Men igen handler det om, at vi skal tilrettelægge en undervisning, der møder børnene med en forskellighed, siger Jakob Ryttersgaard og peger på, at der er initiativer i gang med at skabe en mere drengevenlig skole, hvilket måske kan gøre en forskel, også når det gælder udsat skolestart.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...