Hvad giver din chef dig i julegave?

Der er en god grund til, at firmaet giver vin, elektronik eller lysestager i gave. Se hvorfor.

HELE LANDET: Julepapir, bånd og sløjfer. Julegaver i hobetal pakkes ind i den søde julemåned - også den fra chefen. Og hvad er det så, man som medarbejder kan forvente at få i julegave fra firmaet?

Ja, hvis man drømmer om ekstra kontanter som belønning for året, der gik, så bliver man formentlig skuffet.

- Gaven skal altså være en konkret gave, som man kan tage i hånden og tage med sig hjem. Ellers skal man som medarbejder betale siger skatteekspert i Deloitte, Richardt Tabori Kraft til Finans.dk.

Mænd vil have penge

800 kroner har chefen at købe ind for til hver medarbejder, uden at der skal svares skat af gaven.

Det kan for eksempel bruges på en julekurv med godter, god vin eller brugskunst til hjemmet. Et gavekort kan også gå an, men kun hvis gavekortet ikke kan omsættes til kontanter.

Mænd foretrækker ellers, at få penge i hånden, viser Deloittes julehandelsanalyse. Kvinder foretrækker, at der er bøger i pakken.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.