Hvad glæder nordjyderne sig mest til ved genåbningen ?

Genåbningen af de syv nordjyske kommuner skaber glæde blandt rigtig mange nordjyder - men hvad glæder vi os mest til?

 - Til at kunne servere lækkert mad for vores skønne kunder igen, fortæller Camilla Amalie Kilsgaard Bossen.

- Til at kunne servere lækkert mad for vores skønne kunder igen, fortæller Camilla Amalie Kilsgaard Bossen.

NORDJYLLAND:Rigtig mange nordjyder i syv nordjyske kommuner har været "indespærret" de sidste to uger i deres egen kommune, hvor arbejde, skole, fritidsinteresser har været "lukket land".

Men fra i dag af kan man igen frit bevæge sig rundt i det nordjyske igen, køre med bus og tog til arbejde - uanset hvilken kommune man skal til - , tage på café og nyde en god kop kaffe. Vi spurgte nordjyderne om, hvad de glæder sig allermest til ved genåbningen på NORDJYSKEs Facebook-side, og her er nogle af svarene:

- At se mine kolleger fra kommunerne igen, skriver Helle Boyding.

- Glæder mig til at folk holder op med at brokke sig, mener Vibeke Elmgaard.

- Glæder mig allermest til at få min datter hjem fra efterskolen, skriver Rikke Buus Jakobsen.

- At erhvervslivet kan komme i gang, så økonomien ikke belastes unødigt! Det bliver allerede en kæmperegning at betale for kommende generationer, mener Jan Hammershøy.

- At det alligevel bliver muligt at få besøg af mine forældre og min veninde på mine runde fødselsdag, skriver Birgitte Guldberg.

- At kunne besøge mine forældre og vores barnebarn, skriver Berit Lykke.

- Til at kunne servere lækkert mad for vores skønne kunder igen, fortæller Camilla Amalie Kilsgaard Bossen.

- Glæder mig til, at hele studiegruppen kan mødes fysisk igen, særligt når vi er i gang med projekt, skriver Jennifer Lindgaard Behrndtz.

- Til at se mine børn og børnebørn igen, fortæller Lene Kristensen.

- At komme på arbejde, skriver Pia Signe Nørgaard.

- Glæder mig til at komme i IKEA igen, mener Søren Larsen.

- Glæder mig til at kunne få min mand hjem igen, som har måtte bo på hotel i Aalborg pga hans arbejde, fortæller Christina Joensen.

- Mit Line Dance i Vilsted, skriver Hanne Hylander.

- At jeg kan besøge mine børn igen og ishockey, synes Marianne Petersen.

- Til at mine bonusbørn kan komme hjem til deres mor, skriver Susanne Rigmor Helmer Jellesen.

- At mine børn kan komme i skole og dagpleje igen, fortæller Winnie Ørskov.

Du kan også dele, hvad du glæder dig mest til på NORDJYSKEs Facebook-side, hvor du også kan læse mange flere svar på, hvad vi nordjyder glæder os allermest til, nu hvor vi igen kan bevæge os frit rundt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.