Danmark

Hvad gør danskerne?

INTEGRATION:Vi hører meget om, at udlændinge ikke kan integrere sig i det danske samfund, men jeg mener, at vi glemmer at snakke om, at danskerne ikke kan integrere sig i de udenlandske grupper, med jeg mener, at de ofte har svært ved og tage imod os som udlændinge. Jeg har selv oplevet flere situationer, hvor jeg fornemmer, at danskerne er utrygge ved os. Det kan være i hverdagen, hvor jeg har oplevet kvinder tage deres mobil frem og lade, som om de snakker med nogen, når man går forbi. Eller hvis man skal leje et værelse, får man at vide, det er udlejet, så snart de kan høre man er udlænding. De ting gør, at jeg ikke har haft det så godt med at bo inde i byen. Som udlænding er det også utroligt svært at finde et arbejde selv, da mange har fordomme omkring det at være anderledes, selvom man kommer fra et andet land har man jo også arbejdet da man boede der. Så når man skal ud og have et job, er det stort set umuligt, uden at man får sin sagsbehandler eller kommune til at finde et job. Til sidst kan vi tage et kig på USA, som har valgt en mand med afrikansk baggrund til det mest magtfulde job i verden. I Frankrig har de en præsident med polsk baggrund, hvilket viser, at de måske er lidt længere fremme med integrationen end vi er i Danmark. Vi bør være bedre, både som danskere og indvandrere til og integrere os selv og være bedre til at være en del af hinandens hverdag.