EMNER

Hvad gør minister selv?

hun brækker sig. Ministerkvalmen skyldes de private arbejdsgiveres manglende lyst til at ansætte mennesker med indvandrerbaggrund.

INTEGRATION:Justitsministeren har det skidt. Hun erklærer bramfrit, at Det er bemærkelsesværdigt, at en minister, som ikke samtidig er partileder, udtaler sig om andre ministres arbejdsområder. Så mon ikke Lars Løkke og Rikke Hvilshøj har fået hver deres raserianfald til søndagskrydderen. Bemærkelsesværdig er også ministerkvalmen, fordi hun åbenbart ikke har søgelyset rettet mod sine egne jagtmarker. For Lene Espersen har da også et vist ansvar for integrationen. Her tyder meget på, at ministeren skal afholde sig fra stenkast inde fra sit glashus. Netop ugen inden ministerkvalmen havde dansk politi konstateret, at det endnu en gang ikke var lykkedes at finde ret mange kvalificerede politielever med indvandrerbaggrund. Det virker besynderligt med ministerens udmelding i en tid, hvor der trods alt kommer flere indvandrere i arbejde, men justitsministeren har helt ret i, at det er en meget stor samfundsopgave at få den samme beskæftigelsesfrekvens for nydanskerne for øvrige grupper. Derfor er der også grund til, at ministeren griber i egen barm, når ministerens egne systemer er bagud i forhold til andre. Det er jo ikke nok at kritisere, at elektrikerfirmaet Strøm & Co eller Olsens Supermarked går uden om indvandrerne ved ansættelser. Man er også som offentlig arbejdsgiver forpligtet til at yde en indsats. Det bliver spændende at se, hvad justitsministeren selv har tænkt sig for at fremme antallet af beskæftigede indvandrere på dit eget felt. Desuden har Lene Espersen heller ikke været særlig aktiv i lokale sager. Jeg har på det seneste tæt fulgt det fuldkommen urimelige forsøg på at tvangshjemsende kosovaalbaneren Agron Shala samt afslaget på at lade Halim Cirkic leve fast sammen med sin kone i Danmark. Et forhold som det, at den ene minister giver bøder til virksomheder som Danish Crown – der er godt til at integrere – og den anden minister synes, at de ikke gør nok, virker paradoksalt. Det er forhold, som jeg håber, at regeringen får afstemt. Det er også besynderligt, at en mand og hans børn ikke må leve sammen med sin kone, når han én gang for alle for ni år siden har afgjort, at hans fremtid ligger her. Den tyrkiskfødte restaturatør Kemal Demiraslan fra Ålborg har netop fået afslag på, at børnenes mor må leve sammen med sin familie i Danmark. I den konservative optik er moderen helt central i kernefamilien. Derfor er det ubegribeligt, at at en mor ikke må leve sammen med sine mand og tre børn, når mand og børn og børn har fået opholdstilladelse. Disse eksempler er så indgribende sanktioner mod mennesker, at ingen fornuftig dansker kan undlade at reagere. Derfor vil jeg da gerne vide, hvad justitsministeren egentlig går og mener om sager som disse fra det lokalområde, hvor vi begge er valgt. Det er ganske vist sager under en anden ministerkollega, men det tager hun jo ikke så nøje, kan vi se.