Hvad har et vandrehjem med kultur at gøre?

HJØRRING:- Hjørring Kommunes hjemmeside er en KATASTROFE. Jørn Duus tog de helt store gloser i brug, da han kort fortalte om sin research på Hjørring inden foredraget i går eftermiddag. Han var mildest tale ikke imponeret over hjemmesiden, som han betegnede som: - Meget, meget dårlig. Hvis man vil lokke folk til Hjørring, gør man det i hvert fald ikke med en sådan hjemmeside. Tænk sig, under kultur står der VANDREHJEM, ytrede reklamemanden på sin bedske, aggressive og humoristisk afvæbnende facon,. Og da både den kommunale udviklingschef Rune Larsson og informationsmedarbejder Bente Schjønning var til stede, kunne man vel forestille sig, at der blev tænkt en tanke eller to.