Hvad har Frank J. sagt om reklamer?

EMNER 30. december 2004 05:00

KAMPAGNE: Er NORDJYSKE Stiftstidende neutral? Ja, det må den enkelte læser afgøre med sig selv. Men at man fortsætter med at reklamere for Frank Jensen og NORDJYSKE's vinkel på politik siger vist alt. Det havde været klædeligt for avisen, hvis man havde vist Frank én gang, og derefter de andre politiske partiers folketingsrepræsentanter efter tur. Men på trods af den heftige kretik fremturer man med at vise Frank. Det har medført en heftig debat i avisen og radioen. Frank Jensen og andre socialdemokrater har været hårde ved kritikerne. Derfor vil jeg gerne afprøve hvor partisk NORDJYSKE er ved at bede NORDJYSKE finde Frank Jensens udtalelser frem om hvad han sagde om Lene Espersen, da hun blev vist i dagspressen siddende på en ølkasse med en håndbajer. Da var han jo ikke sen til at klandre hende og hænge hende ud. Vi kan jo alle huske det, men mangler dokumentationen. Derfor bedes NORDJYSKE om at hjælpe. Nu kan man jo så frygte at NORDJYSKE beklageligvis ikke kan finde de omtalte udtalelser, og så har vi jo svaret på spørgsmålet, stillet i første sætning.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...