Hvad har vi at vinde?

Ude i de svenske skove er der langt mellem folk, hvis hjerte banker for euro-kampen. På en lille arbejdsplads ved elven modtages både afstemning og debat med almindelig, afdæmpet skepsis

Når der er fyrreskov, så langt tankerne rækker, synes Stockholm fjern - og en belgisk by ved navn Bruxelles virker svært eksotisk. Sådan kan verden virke, når man er nær den nordlige polarcirkel. I savværkshallen hos Stenvalls Trä går arbejderne med høreværn. Og når ørerne slipper ud til frokost, har man bedre ting at tale om end valget til Den Økonomiske og Monetære Union. Politikerne kan råbe og skrige, som de vil. Intet kunne interesse mændene mindre. Luleelven fosser, som den altid har gjort. For Lars Gunnarsson i pakkehallen er EU ikke engang en tanke værd. Som de fleste andre nordsvenskere er den 22-årige træarbejder skeptisk over for unionen. Han ville egentlig helst afvikle skidtet. Men når nu Sverige er medlem, kan man vel lige så godt tage euroen med. Måske...- Jeg interesserer mig ikke det mindste for EU. Jeg kender ingen, som har tænkt sig at stemme ud fra fakta. Ingen diskuterer det. Og jeg føler mig ikke informeret. Lar Gunnarsson træder til side for en truck og tænker sig lidt om. Når der er langt mellem mennesker, bliver der det ofte også mellem ordene, og i Norrbottens Län er befolkningen kendt for at spare på stemmen. - Politikerne siger alle sammen det samme, uanset om de er til ja eller nej. Så den ene part må jo have ret. Påholdenhed Conny Ek slynger en bunke ru planker op på en gaffeltruck. Han styrer butikken, hvor de lokale kan købe fra lageret. Conny er præcis den type svensk vælger, som gør livet surt for Göran Persson og resten af eliten nede i Stockholm. For ham er forandring ikke noget, man gør for sjov.- Nej, vi skal hellere se tiden an. Vi kan sagtens gå med senere, men når vi først er inde, så kommer vi aldrig ud igen. Og når et land som Storbritannien er udenfor, hvorfor skal vi så skynde os? Hvad har vi dog at vinde? Sådan tænker de fleste svenskere derude, hvor man kan blive væk i skovene, og fabrikken går sin gang. Ifølge en meningsmåling tidligere på ugen er det kun i storbyen Stockholm og i danskvendte Skåne, at ja-sigerne er i overtal. For Conny Ek betyder det heller ingenting, at ja-politikerne nu er begyndt at true med bål og skovbrand, hvis folk som han vender tommelfingeren nedad. - Et eksempel: På et tidspunkt besluttede politikerne, at Sverige skulle lave en kæmpe satsning på IT: Alle skulle have en pc og hurtigt internet og alverdens ting. Men når målet nu rent faktisk er nået, så er det pludselig et problem. Så begynder de at lave love mod musik på internettet og alt muligt andet, siger Conny Ek. - Og hvor galt kan det være uden for ØMU? Danmark har jo klaret sig. 34-årige Stefan Tano er kigget forbi pladsen. Sammen med en ven har han en lille malerbusiness inde i Luluå. Stefan stemmer ja. Han synes, at det virker mest rigtigt. - Men jeg diskuterer jo lidt med familien. Min frue siger, der ikke er nogen fordele, hun stemmer nej. En af de gode lokalpolitikere stemmer også imod, og det gør jo indtryk... Men jeg er ikke jävla meget inde i det. I danske stuer Stablerne af nyhøvlet fyrretræ står som etagebygninger omkring mændene på pladsen. På et tidspunkt rejser det sydpå enten ad elven eller hovedvejen. Nogle af plankerne vil en dag ende i danske stuer. Firmaet sælger til møbelgiganten Ikea og har kunder over det meste af Europa. Inde på kontoret har pladschef Anders Nilsson derfor en interesse i folkeafstemningen. For en lille virksomhed vil det lette hverdagen at slippe for valutakurser og alt andet, der komplicerer handlerne sydover. - For Steenvals Trä ville det være fint, det er der ikke nogen tvivl om. Men hvem kan overskue betydningen for Sveriges nationaløkonomi? Det er en kompliceret debat, og politikerne sidder bare og snakker frem og tilbage. Pladschefen løfter hænderne på hver side af hovedet og laver snakkebevægelser mod sine ører. - En siger, se hvor godt, det er gået Finland, fordi de er med. De andre siger: Stem nej, ellers går det lige så dårligt som i Finland. Pladschefen føler sig selv forvirret, når det kommer til den økonomiske betydning af et ja eller et nej. Informationerne er løsrevne, synes han, og selv statsøkonomerne skændes om, hvorvidt renten vil stige eller falde, hvis svenskerne stemmer imod. Vi venter og ser - Det er derfor, jeg tror, mange vil sige: nej, vi venter hellere og ser. Det er meget svensk. Og hvis du tager ud til de små bygder, så er den mentalitet endnu stærkere. Derude er man vant til at skulle klare sig selv. Hvis man spørger savværksarbejderne til bestemte debattører eller særlige emner, trækker de fleste af gutterne på skuldrene. Euro-krisen i Socialdemokratiet følger de heller ikke, selv om partiet altid har ståt klippestærkt i industribyen. De byder venligt farvel og vender tilbage til fyrretræet. Over elven går dampen fra Luleås gigantiske stålværk i ét med den grå himmel, der minder om, at efteråret kommer tidligt heroppe. Foran værket venter slæbebådene på vinteren. Luleå ligner sig selv. I Stockholm og længere mod syd kæmper fløjene en fantasifuld gadekrig på plakater, men man går forgæves efter propaganda i Norrbottens største by. Blot to sølle plakater står som tvillinger ved vejen ned til broen. I forbifarten kan man kun se, at der med store bogstaver står "Ja" på den ene, og "Nej" på den anden. For mange af luleåboerne er dét rigeligt til at gå til euro-valg.