Hvad hjælper mest ?

Det kræver meget energi at producere cement, og derfor bliver Aalborg Portland hårdt ramt af en bebudet statslig afgift på CO2-kvoter.

Det er der en vis logik i, for formålet med afgifterne er at forbedre miljøet ved at nedbringe udslippet af CO2 i atmosfæren, og så er det effektivt at sætte ind overfor store industrielle energiforbrugere som netop cementfabrikken i Aalborg. Men effekten kan blive stik modsat. Aalborg Portlands ledelse vurderer, at priserne på cement må hæves med op til 30 procent på grund af afgiften, og da fabrikken kun har udenlandske konkurrenter, som ikke rammes ikke af en tilsvarende afgift, er der god grund til at tro, at miljøafgiften koster faldende salg og tab af arbejdspladser. Det i sig selv er selvfølgelig begrædeligt for de familier, det kan ramme, og for landsdelen. Spørgsmålet er om miljøet også taber i det spil. Den cement, Portland ikke sælger, bliver produceret på andre fabrikker i udlandet, som angiveligt forurener mere, og hvis cementen skal bruges på det store danske hjemmemarked, kommer der desuden forurening fra transporten fra udlandet hertil. Brugen af miljøafgifter til at påvirke forureningen fra industrivirksomheder kræver naturligt nok en vis robusthed. Det er forudsigeligt, at virksomhederne beklager sig. Det er vel nærmest udtryk for, at afgiften gør en forskel. Men CO2-udslip er ikke en rent national affære, og Danmark er med i EU og med i interntionale aftaler om miljøforhold. Det er i den sammenhæng ikke nok, at det enkelte land lever op til sine egne forpligtelser. Det skal også ske på en måde, hvor formålet - et forbedret miljø - opnåes, og det er ikke tilfældet, hvis miljøafgifterne rammer skævt. Samtidig siger cementfabrikkens ledelse, at det ikke er muligt at nedbringe CO2-udslippet hurtigere, end det allerede sker. Det kan der, som ofte omkring miljøforhold, være forskellige opfattelser af, men skævheden ved miljøafgifterne mellem de forskellige lande, og tvivlen ved om det overhovedet er muligt at nedbringe udslippet hurtigere, åbner for et stort spørgsmål ved effekten af miljøafgifterne, og om regeringen har fod på, hvilke redskaber der virker bedst. Det kan ikke være et krav for miljøforbedringer, at de er uden konsekvenser for andre forhold, som job eller økonomi. Det må bero på en politisk holdning, om udbyttet står mål med omkostningen. Men det må være et krav, at der ikke er grund til tvivl om, hvor vidt tiltag overhovedet virker eller måske endda virker modsat hensigten.