Hvad med at bryde den sociale arv?

Konsulent Inge Kjær fører sig med sit indlæg ("På kanten" 23.12.) mindre frem som konsulent for folkeskolen end som trøstende konsulent for Socialdemokraternes skrantende men i egne øjne så eminent indrettede folkeskolemodel, der på så skammelig vis har fået sin uegnethed som skole understreget af efterhånden en del internationale såkaldte Pisa - undersøgelser.

Inge Kjær fremfører i den forbindelse med nogen forargelse mediernes skamløse formidling af vor sølle placering i det internationale selskab af undersøgte lande, med uro og skepsis blandt forældre til skolesøgende børn til følge. Og sandt er det vel, at var undersøgelserne dog bare aldrig blevet blevet offentligt omtalt i al deres gru, så kunne vi alle sammen - herunder omtalte forældre til børn i folkeskolen - jo fortsat have slumret videre i salig uvidenhed om tingenes faktiske tilstand og i lykkelig tillid til politikernes og deres pædagogiske eksperters idelige forsikringer om, at den folkeskole, som de kalder for verdens bedste, også i virkeligheden er verdens bedste. Sjældent får nogen jo ondt af det, de ikke ved. Nu har undersøgelserne hjulpet på vej af mediernes snakken over sig flænset i illusionernes tågeslør og skabt uønskede omend velbegrundede bekymringer i forældrekredse. Og så må konsulenten jo i gang med at udglatte og bortforklare. Men ligesom en patients tilstand nu engang ikke bedres af, at der pludselig dukker nye endnu mere syge patienter op, så bliver vores dårlige placering i den internationale sammenligning heller ikke bedre af, at nye lande med bedre resultater end vores pludselig dukker op på ranglisten. Rykker vi en eller to pladser ned, er der under alle omstændigheder tale om en for dårlig status. Så enkelt er det. Inge Kjær fremmaner herefter med næsten stolthed vores nogenlunde, men dog forbedrede placering i matematikfaget. Men for det første er vi altså kun nr. 15 i rækken af undersøgte lande. For det andet har vores forbedrede placering sin årsag i det højst besynderlige faktum, at PISA's opgaver, formentlig som en venlig reaktion på et dansk pres, denne gang har været tilpasset de specielle danske læseplaner, hvor andre lande har været prøvet i mere videreuddannelsesrelevant stof. Man skal måske nok ikke ligefrem kalde sådan noget for snyd. Men det har dog en tanke. I hvert fald er Inge Kjærs fremhævelse af vores "pæne" resultat i matematik måske en kende dristig i henseende til resultaterne af den seneste PISA-undersøgelse. Men så vil Inge Kjær også godt i gang med nogle helt andre spørgsmål. Hvad om vi glemmer al den faglige undervisning, som vi har indrettet skolen på at udvande, og kaster os ud i noget med at bryde den sociale arv, med lærernes behov for mere uddannelse, skolernes faciliteter og andre afledningsmanøvrer. For hvis vi bliver ved med at hænge os i alt det i folkeskolen, som er beregnet på at nedkvalificere og lægge hindringer i vejen for lærernes arbejde, så baner vi jo vejen mod en bedre skole, hvilket indebærer den skinbarlige "sorte skole". Og det vil vi da ikke. Vel?