Hvad med dyre- velfærd?

Nu er tidspunktet kommet, hvor EU og især de danske politikere skal stå til ansvar for deres politiske synspunkter.

Mette Gjerskov har som fungerende EU-formand sagt, at vi kan tage det helt roligt. Hun vil kæmpe for de massive investeringer, som dansk landbrug har brugt på at forbedre dyrevelfærden. Jeg tror, Mette Gjerskov vil kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne for at få de 14 lande, der ikke har investeret i bedre dyrevelfærd, til at overholde Direktivet for Dyrevelfærd, der blev vedtaget i 1999. Alligevel jeg noget bekymret, for hvordan vil EU med den danske regering i spidsen få de 14 lande til at makke ret? Italien har vel knapt indført mælkekvoterne fra 1980'erne, og hvad er fælles regler og love reelt værd, hvis de ikke overholdes? Overholdes reglerne ikke, forværrer det den danske konkurrenceevne yderligere og kan i yderste konsekvens betyde, at dyrevelfærden forringes i EU med tab af arbejdspladser i Nordeuropa. Dette sker, fordi den ringere konkurrenceevne medfører nedlukning af de producenter, der følger lovgivningen og har forbedret dyrevelfærden. Disse producenters varer bliver dyrere, og da verden er i krise, vil mange forbrugere købe billigst muligt. Et æg er vel et æg, tænker mange, og det er kun salg af discount og økologi (nicheprodukter), der har fremgang. Men hvis supermarkedskæderne kun vil markedsføre produkter, der overholder EU-lovgivningen, ja, så er vi i mål. Men vil de det? Vil de 14 lande lade deres producenter gå fallit, fordi de ikke kan sælge deres produkter i EU? Nej, næppe. Nå, jeg vælger i første omgang at tro på den danske regerings evner. Man skal jo ikke skyde folk ned, før de har gjort et forsøg på at udføre det, de har lovet. Mette Gjerskov, held og lykke for dyrenes og Danmarks skyld.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.