Hvad med kollektiv næstekærlighed?

Der blev 5. december fremsat et ønske om at blive fri for alt det religiøse ævl. Kan man det?

Et eksempel: Når der i 1627 kom til at stå tropper på Sundby Bjerg (Skansen), så var det som følge af religionskrigene (1618-48), der begyndte som et opgør mellem det protestantiske Nordtyskland og det katolske Sydtyskland. Og igen så sent som i 1940-45, så skyldes det, at nazismen indeholdt mange kultfænomener: Som førerdyrkelse, med Hitler som en utrolig snu prædikant af det kommende mægtige rige. Som medinstruktør af dette "Brød(arbejde) og Skuespil(oplevelser)" til alle, udnævnte han Joseph Goebbels som Rigsminister for folkeoplysning og propaganda. Goebbels var udgået fra en jesuitterskole i Køln og havde taget doktorgrad i det romantiske drama: Han kunne udtænke iscenesættelser der ikke stod tilbage fra det gamle Rom (OL i Berlin osv.). Af religiøs/racemæssig karakter er også jødernes fordrivelse fra Tyskland. Og alt for få både her og der og alle vegne sagde fra. I vor nuværende situation er det nok handelstandsforeningerne, som er de største fortalere for udvikling af næstekærlighed. Kan man tale om en kollektiv næstekærlighed? Det vil jeg prøve at belyse: I relation til ovennævnte religionskrige må tyskeren Martin Luther (1483-1546) siges at være centralt placeret; ligesom tyskeren Karl Marx (1818-1883) var central som fortaler for "det kommunistiske spøgelse" som gud og hvermand og Hitler ønskede at bekæmpe. Men hvad var deres funktion? Begge var uddannet på højeste niveau i henholdsvis teologi og filosof og begge havde forældre som håbede at de ville falde til ro i en solid problemfri borgerlig position. Men Martin Luther ville ikke indordne sig under den katolske kirke, der på det tidspunkt udmærkede sig ved at fremvise det største fattigdomsideal, samtidig med at den ragede penge og formuer til sig som hverken set før eller siden. Luther ville sikre sin næste; at Evangeliet kom til folket og der blev talt på modersmålet (modsat latin) under gudstjenesten i Kirken, at præstere blev tjenere for menigheden og ikke omvendt, at troen ikke skulle retfærdiggøres i form af bod og gaver til kirken og ikke mindst at vejen til Gud ikke nødvendigvis skulle gå via en præst. Jeg mener, at Luther gav et fantastisk eksempel på en kollektiv næstekærlighed. I hans lære der er udformet af et middelaldermenneske indgår dog også, at Øvrigheden (fra starten og helt ned til Husfaderen) er indsat af Gud, hvorfor kvinder og lavere placerede individer skal være ubetinget lydige. Denne lydighedskultur har i senere århundrede vist sig tåbelig, og kan have modvirket modstand mod Hitlers regime. I øvrigt findes der nok nulevende danskere som er blevet "tugtet" med hans Katekismus i hjem og skole. Karl Marx kom fra et jødisk protestantisk miljø. Men han brød sig ikke om Luther, fordi Luther var så grov og i øvrigt ikke kunne lide jøder (dem fra bibelen). Da Marx skulle skrive stil til studentereksamen, var emnet den unge ynglings valg af stilling: Men Marx fandt ikke, at man bare kunne vælge, fordi vores kår allerede er begyndt inden vi bliver i stand til at bestemme (selv). Han så kort sagt den sociale arvs betydning, samt at vi alle træder en i nogle bestemte relationer (vi fødes ikke frie og lige). Som en god protestant trådte han derfor i skranken for de fattige, og fortalte eventyr om at Guds rige det ville komme til jorden, hvis "Proletarer i alle lande, foren jer!" blev en realitet, for så kunne julegrisen (merværdien) fordeles. Og så var han med til at stifte Den internationale arbejderforening (1. internationale) i London i 1864, og så blev de danske socialdemokrater tilsluttet i 1871. Ja, der var rigtig mange, der gerne ville have del i den gris. Arbejderne var jo sultne, og kirken blot et spejlbillede af magten på jorden, så den kunne hverken arbejderne eller lidt bedre begavede intellektuelle bruge til noget. Ja, alle kender jo i og for sig historien, arbejderbefolknings magt voksede og forholdene blev bedre; og teologien måtte finde en mere beskeden plads mellem filosofi, naturvidenskab m.m. Marx troede, at samfundet ville udvikle sig mere fornuftigt mod et højere stade, på hvilket der ikke ville være behov for religion. Hvorfor han kastede al sin energi i studier af økonomi, da han fandt den meget mere bestemmende for udviklingen. Spørgsmålet var: Kan man blive fri for alt det religiøse ævl? Kan man tale om kollektiv næstekærlighed?