Hvad med lidt ydmyg realisme?

På årets sidste dag er der en naturlig anledning for mange mennesker til at gøre status over deres liv, ligesom det samme er tilfældet for det fællesskab, vi alle er en del af, nemlig for vores vedkommende det danske samfund.

Her er det henholdsvis Hendes Majestæt Dronningen og den til enhver tid siddende statsminister, der fører ordet på nationens vegne. Som almindelig gennemsnitsdansker kan der også være grund til at se tilbage på året, der nu snart er gået samt måske kaste et forsigtigt, men nysgerrigt blik ind i det nye år, som vi tager hul på til midnat. Det, der i 2007 har fyldt mest politisk og i mediedebatten, er uden sammenligning den store, globale klimaforskrækkelse. Al Gore har ført an, men hjemlige politikere står ikke meget tilbage. Efter valget fik vi sågar et klimaministerium, ligesom statsministeren næsten bekendte sin nyvundne tro på klimaprofeterne, for hvem det efterhånden er lykkedes at skabe en tro på, at Jordens klima kan styres via nogle politiske beslutninger. Vi taler om en tilstand, der nærmer sig en besættelse, der næsten leder tanken hen på nyreligiøse bevægelser. Det er ikke tilfældigt, at det netop er den katolske kirkes lederskikkelse, paven, der har manet til besindelse og efterlyst beviser. Debatten om klimaet afspejler i virkeligheden en gammel problemstilling gående ud på, at mennesket vil gøre sig selv til Gud. Er der noget, moderne mennesker ¿ og dermed også vor tids politikere ¿ ikke kan affinde sig med, så er det erkendelse af egen lidenhed samt erkendelse af, at livet er så forunderligt og dybt, at vi mennesker lige så lidt kan måle og veje os til alt, som vi kan fatte de store og altomfattende sammenhænge. Derfor den bastante fortrængning af, at der findes nogle kræfter i universet, som er så stærke, at de unddrager sig menneskets kontrol og styring, men følger deres egen cyklus og universets egne naturlove. Så meget som en antydning af, at de tilbagevendende klima- og temperaturændringer på Jorden måske ikke alene er menneskeskabte, men nok så meget et resultat af f.eks. ændringer i den varme- og lysenergi, solen udstråler i givne perioder, er simpelt hen kættersk tale. Man bliver om ikke helt konkret brændt på bålet så i hvert fald sat helt uden for det gode selskab anført af moralismens og selvgodhedens mafia med de politisk korrekte holdninger. Ikke sandt, morgendagens vejr, det kan skam ikke overlades til naturens egne kræfter, det må da for god ordens skyld styres fra klimaministeriet og vedtages i ærværdige internationale politiske fora. Om jeg da mener, at vi mennesker bare skal opføre os fuldstændig ansvarsløst og ikke tage hensyn til naturen? ¿ Nej, absolut ikke!! Jeg efterlyser blot lidt ydmyg realisme i hele klimadebatten. Måtte den få en chance i det nye år. I forlængelse af temaet om mennesket, der vil have styr og tjek på alt mellem himmel og jord, så gælder det også i forbindelse med begrebet livskvalitet. Det er noget med at have det godt i alle sammenhænge og have styr på og overblik over sin tilværelse. Nej, siger Palle H. Steffensen i en nyudgivet bog (¿Om det gode liv¿). Livskvalitet har ikke noget at gøre med, at intet må gøre ondt, og at intet må være besværligt, siger han og fortsætter: ¿Livet er jo også forbundet med smerte, og når man har levet i flere vintre, så ved man også, at livet ikke går op. Der er mange ting ved livet, vi ikke kan komme bag om.¿ Vi har eksempelvis alle sammen i forbindelse med dødsfald prøvet at miste mennesker, vi holder af. Således kan ikke blot glæde, men også sorg og savn være en livskvalitet, fordi livet rummer begge sider. Vores rynker fortæller, at kærligheden er sorgen værd, som Palle H. S Steffensen så rigtigt formulerer det. Udover at være statustid er nytår også tiden, hvor man kan ønske sig noget for det nye blanke og ubrugte år, der ligger foran os. Mit ønske for det nye år skal være, at såvel samfundsdebatten som forholdet mennesker imellem i højere grad må blive præget af dybde og gensidig respekt, samt at de letkøbte sandheder, overfladiskheden og dobbeltmoralen vil gå trange tider i møde. Godt nytår! [ Flemming Jansen bor i Pandrup og er lektor på Aalborg Handelsskole og freelancejournalist. Borgmester i Pandrup Kommune 1998-2006. Uddannet cand.phil. i nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet. I 1980¿erne folketingskandidat for Venstre, først i Aalborg, siden i Frederikshavn.