Støvring

Hvad med nyt fadervor?

DESIGN:Endelig har religiøse videnskabsmænd opdaget, at Darwin har forkludret det hele. Vi er ikke i familie med aber eller andre dyr, men designet som mennesker af Gud. Det er altså ikke så kompliceret, som det så ud til, og vi kan være ganske rolige. Den nye gud: "Intelligent design" har ansvaret for det hele, derfor det nye "Fadervor": Intelligent Design, du som har tegnestue i himlen, helligt være dit design, komme dine produkter. Du må tegne os, men vi må ikke tegne dig, du som konstruerer mennesker og dyr, krige, jordskælv og fugleinfluenza, forbarm dig over os. Led os ikke i fristelse med porno, svindel og korruption, ja - fri os fra din ondskab. Thi dit er universet, magten og æren i al evighed. Amen. David Biering Færgestedvej 5, Støvring davidbiering@vip.cybercity.dk