Hvad med service fremover?

Martin Andersen, Taarnbakkevej 12, Tårs: Til socialudvalget i Hjørring. MAD: Angående meddelelsen om at der fra næste år skal udleveres frysemad til vi ældre, i stedet for den gode varme mad, vi får i dag, vil jeg meddele, at det er jeg bestemt ikke glad for. Jeg er 92 år og ene, jo, jeg tror måske nok, at jeg kan lære at tilberede den, men jeg ved, at der er nogle, som vil have svært ved det. Jeg var medlem af Tårs Sogneråd i 17 år, fra 1943 til 1970, de 24 år som formand for vejudvalget. Da var det almindeligt, at hvis vi ville have en større ændring, skulle dette altid være ved første ordinære møde, så alle var orienteret. Håber det er noget lignende i dag. Jeg vil derfor gerne vide. Hvad sagde de øvrige byrådsmedlemmer, da I meddelte dem, hvad I pønser på her. Nikkede de alle, eller var der nogle, som havde en anden mening. Vi får intet at vide. Skriv dog et par ord og orienter os. I skriver så pænt, at nu kan vi blive fri for efterret. Nu har jeg fået to retter mad til middag i mere end 85 år hver dag. Hvorfor i alverden skulle jeg undvære efterretten, som jeg nyder? Tænk engang, flere gange i sommer fik vi "kørom", nøjagtig som "kørom" smagte for 70-80 år siden. Herligt. Det er en af de dage, hvor jeg er glad for, at skålen ikke er helt fuld, for så tror jeg nok, at jeg forspiste mig. For fremtiden kommer den vel som en isklump og skal opvarmes. Er jeg nede i byen og ikke sikker på, at jeg kommer hjem til madvognen er der, lægger jeg et tykt tæppe i en kasse og maden er dejlig varm, når jeg kommer hjem. Dette svigtede for et år siden. Jeg var hos lægen, men regnede med at være hjemme, til maden kom. Men da jeg kom hjem stod maden i en varmekasse, som chaufføren medbringer. Jeg var lige færdig med maden, da telefonen ringede. Chaufføren havde meddelt centralkøkkenet, at han ikke havde fået kontakt med manden på Taarnbakkevej 12. Er der problemer? Jeg kunne meddele dem med tak, at det var der ikke. Se, det kalder jeg service, en stille service, som jeg sætter stor pris på. Hvad med den fremover? Måske har der stået noget et sted, men jeg har ikke fået øje på det. Og så den lille bitte snak med en glad chauffør hver eneste dag. Kan I virkelig ikke unde os den?