Biblioteker

Hvad mener du om lukningen af Gug Bibliotek, og den måde beslutningen er truffet på?

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mikkel Morratz, 15, skoleelev. - Jeg blev faktisk sur over det, da jeg hørte det. Det er ualmindelig træls, at man skal helt ind til byen for at komme på biblioteket. Når det er så besværligt, så vil jeg nok helt holde op med at låne noget.

GUG:Det ligger lige ved skolen. Ved hallen. Ved tandlægen og ved en masse boligbyggeri, der skyder i vejret. Gug Bibliotek ligger på vejen til og fra mange ting, men snart er der måske ikke noget at komme efter i den gamle rødstensbygning længere. Som en følge af de meget omdiskuterede spareplaner i Aalborg, så varsler sammenlægningsudvalget nu, at Gug Bibliotek skal lukkes for at finde ekstra kroner. Helt bestemt 900.000 af slagsen mener man at kunne spare årligt ved at standse biblioteksservice i denne forstad, som ellers ikke har været inddraget i biblioteksbesparelserne før i 11. time. Indtil videre har biblioteket åbent som vanligt, 22 timer om ugen fordelt på fire dage, hvor mandag er den travleste. Der var da også masser af mennesker at tale med mandag eftermiddag, da børn og forældre havde fået fri og smuttede forbi biblioteket.