Aalborg

Hvad mener du?

NORDJYSKE er i samarbejde med studerende fra Aalborg Universitet i gang med at udvikle en helt ny metode til at lave troværdige meningsmålinger.

De nye internetmålinger bliver de første af sin art i verden, men vi har brug for din hjælp for at komme så langt. De spørgsmål, som vi dagligt stiller her på nordjyske.dk og dagen efter bringer i NORDJYSKE Stiftstidende afspejler jo kun holdningen hos de mennesker, der svarer. Det betyder, at besvarelserne ikke er repræsentative for andre end svarerne, og altså ikke kan tolkes som nordjydernes mening om et bestemt emne. Men ved hjælp af nye matematiske vægtningsmetoder er målet, at vi bliver i stand til på baggrund af spørgsmålene her på siden at lodde stemningen i Nordjylland til aktuelle sager og begivenheder - til brug for den offentlige debat om samfunds-relevante emner. Når du i dag og de kommende uger stemmer om dagens spørgsmål, vil vi bede dig - stadig helt anonymt - at svare på en række andre spørgsmål. Besvarelserne giver statistikerne mulighed for at vægte fremtidige besvarelser sådan, at de meget nøjagtigt vægtes i forhold til sammensætningen af befolkningen i hele Nordjylland og derfor - populært sagt - kan ganges op og give et troværdigt billede af holdningerne blandt os alle. Tak for hjælpen Ulrik Haagerup
Chefredaktør