Hvad nu, Anders Fogh?

Lokalpolitik 1. oktober 2006 06:00

Godt nok er hans billede ikke blevet brændt af denne gang - det er trods alt ikke særlig ’dansk’. Men vreden blandt de demonstrerende forældre, lærere og pædagoger er lige så ægte som i Mellemøsten under Muhammed-krisen. Og atter engang er statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) havnet i centrum for vreden i en krise, som har vist sig umulig at styre. Hvis statsministeren har lavet en af sine efterhånden berømte drejebøger omkring hele reformforløbet, har ’forældreoprør’ og ’ulydige Venstreborgmestre’ helt sikkert ikke været en del af planen. Sandsynligvis forklarer det den lidt tøvende og sene reaktion fra højeste hold. Anders Fogh Rasmussen blandede sig først for alvor i debatten i sidste weekend, hvor han jo ellers skulle have brugt kræfterne på at fejre, at han har siddet som den længste Venstre-statsminister nogensinde. I stedet handlede alle spørgsmål fra aviser og TV om, hvad han ville stille op med de utilfredse borgere og borgmestre. Svaret? Ingenting. Siden er demonstrationerne kun vokset og vokset. Det burde i høj grad bekymre statsministeren, mener Anders Drejer, professor i ledelse fra Handelshøjskolen i Århus, for det er ganske enkelt et udslag af dårlig ledelse. - Han har haft alt for travlt med at føre de mange reformer ud i livet i stedet for at få ordentligt forklaret, hvorfor det er nødvendigt. God ledelsesskik for forandring er jo blandt andet, at forandringens logik skal være klar for folk, og det er den jo langt fra, når folk der sikkert ellers ikke kunne drømme om at bryde loven går på gaden i ulovlige blokader, siger han. Ikke landsfader Ifølge Anders Drejer viser Foghs reaktion også en total mangel på landsfaderlighed i en tid, hvor der i særlig grad er brug for en landsfader på grund af de omskiftelige og usikre tider, som ikke mindst globaliseringen sætter Danmark i. Det landsfaderlige går nemlig fløjten, når der går partipolitik i striden, og når regeringen tørrer ansvaret af på borgmestrene. - Det er muligt, at det føles rigtigt og rationelt at gøre, fordi det er korrekt, men det går jo bare ikke, når det ikke er rationelt for folk der sidder derude. Der er man nødt til at tage udgangspunkt i folks følelser, som jo er, at man har svært ved at forstå, at der skal skæres i børnepasningen, når der nu er penge i statskassen, siger han. Det er på mange måder ironisk, at lige netop Anders Fogh Rasmussen bliver kritiseret for at gennemtvinge nogle reformer og beslutninger uden at sørge for at få befolkningen med. Det var ellers hans erklærede mantra, da han i januar 2003 lancerede sin værdikamp. I et interview i Weekendavisen sagde han: - Der kan tænkes ændringer af den offentlige sektor, men tilgangen er den, at vi starter med at forberede reformerne gennem en debat om værdier og de fremtidige udfordringer, og når så tiden er moden, er der forhåbentlig også skabt et grundlag for at ændre systemerne. Det er en helt anden, moderne tilgang til politik, end man har været vant til, sagde Fogh Rasmussen og sammenlignede med den gammeldags tænkning med at sætte sig i røgfyldte lokaler, lukke døren og så komme ud til en overrasket befolkning med en ny stor reform, som ingen havde hørt om. Både kommunalreformen og velfærdsreformen har da også været nøje forberedt ved fuldt dagslys. Begge har nemlig været genstand for et stort kommissionsarbejde og stor offentlig debat, netop for at undgå beskyldninger om at snige ting igennem i nattens mulm og mørke. Så hvor er det, kæden er hoppet af undervejs? Socialdemokraternes svar er blandt andet, at både kommunalreform og den udskældte udligningsreform er blevet gennemført med et smalt flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti - og suppleret med De Radikale i udligningsreformen. Slået fejl Professor i statskundskab på Århus Universitet, Peter Nannestad, er enig med Anders Drejer i, at den pædagogiske opgave med at få befolkningen med undervejs, er slået fejl. - Det er simpelthen ikke lykkedes dem at forklare to ting. At kommunalreformen skal holdes i stramme tøjler, så udgifterne ikke løber af sporet som ved sidste kommunereform i 1970. Og at Danmark kører på økonomiens kapacitetsgrænse - hvilket også er grunden til, at både nationalbanken, vismændene og andre økonomer har advaret mod overophedning. Derfor ville det være fuldstændig halsløs gerning at pumpe flere penge ud til forbrug, hvad enten det er i form af velfærd eller skattelettelser, siger Peter Nannestad med adresse til både de konservative krav om skattelettelser og de socialdemokratiske krav om flere velfærdskroner. Tværtimod mener Peter Nannestad, at finansminister Thor Pedersen har forpurret den pædagogiske opgave med sine friske bemærkninger om, at dansk økonomi kører så strålende, at ’vi på sigt ender med at eje hele verden’. - Det er fuldstændig mangel på situationsfornemmelse på niveau med dengang, statsminister Poul Schlüter erklærede, at det går ufatteligt godt, hvorefter økonomien kørte af sporet, og han var tvunget til at gennemføre en upopulær kartoffelkur, siger han. En af statsministerens nærmeste rådgivere, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, erkender, at regeringen ganske enkelt ikke har været god nok til at få befolkningen med på vognen. - Nej, det er ikke lykkedes os at forklare ordentligt, at det ikke er skattestoppets skyld, hvis man sparer et æble i en daginstitution. Og at man ikke kan bruge en krone mere, selvom statskasssen er fuld, og at vi slet ikke kan begynde at bruge engangsindtægter på at finansiere de faste udgifter. Det er en vanskelig opgave, siger han. Hvad gør Fogh? I den aktuelle situation mener professor i ledelse, Anders Drejer, at statsministeren bør gå i dialog med folk. - Han burde tage ud og snakke med demonstranterne, høre på deres frustrationer og benytte lejligheden til at forklare sig. Han mangler at få gjort det klart for befolkningen, at vi er på vej et sted hen som er meget mere attraktivt, end der hvor vi er nu, men at vi må gøre nogle ofre undervejs, lyder hans bud. Hvis man spørger Foghs forgængere i embedet, Poul Nyrup Rasmussen (S) og Poul Schlüter (K), hvordan man som statsminister bør tackle sådan en situation, er svarene temmelig forskellige. Poul Nyrup Rasmussen mener ikke overraskende, at statsministeren er nødt til at tage affære hurtigst muligt og komme med et udspil til kommunerne. - Han må tale med sin finansminister og få skabt nogle flere penge til kommunerne, det er det eneste smarte, for han kan ikke snakke sig væk fra velfærdsdagsordenen, siger Nyrup. Han drager en parallel til den krise, han selv havnede i, da han som leder af SR-regeringen ikke reagerede på de stigende krav om at gribe ind over for tilstrømningen af udlændinge. - Frygten efter 11. september havde sat sig meget stærkt i befolkningen, og derfor måtte flygtninge- og indvandrerspørgsmålet håndteres anderledes, end vi havde gjort det før. Læren er, at hvis du står over massiv kritik om, at tingene ikke fungerer, så er der kun én vej, og det er at tage fat om det, siger Poul Nyrup Rasmussen. Statsminister gennem 11 år, Poul Schlüter, mener derimod, at Anders Fogh Rasmussen bare skal tage det roligt. - Det skal han ikke tage for tungt, det spiller ikke ret stor rolle. Vi havde også strejker og demonstrationer en række gange, som var meget større, end det vi ser nu, Vi lod ganske enkelt som ingenting, og så faldt tingene til ro igen, siger Poul Schlüter og henviser til, at der er relativt lang tid til valget. Nedslidning Professor i statskundskab, Peter Nannestad, er enig i, at Fogh skal glæde sig over, at næste valg ligger et godt stykke ude i fremtiden. Det kan dog ikke fjerne det faktum, som han og økonomiprofessor Martin Paldam har slået fast i en omfattende undersøgelse, nemlig at enhver regering slides over tid. - Det er en naturlov, at en regering taber tilslutning som tiden går, så der er en eller anden nedslidningseffekt, og det er fuldstændig lige meget hvilket demokratisk land, man kigger på, siger Peter Nannestad og peger på, at det upræcise skøn er, at et regeringsparti taber i gennemsnit cirka 2,5 procent pr. valgperiode. En af de typiske mekanismer er, at vælgerne ikke belønner en regering nær så meget, når det går godt med økonomien og arbejdsløsheden, som de tilsvarende straffer regeringen, når det går den anden vej. Professor i ledelse, Anders Drejer, peger på en anden mekanisme, nemlig at forandringsledelse nu engang er nemmere, når man står med ryggen mod muren og er nødt til at gøre noget i stedet for nu, hvor den danske økonomi ’aldrig har haft det bedre’ med finansminister Thor Pedersens ord. - Det hander jo dybest set også om at gøre det klart for folk, at man har en større plan, og her ser det ud til, at regeringens største problem er, at de har sat alle ting i værk, nu sidder de bare og venter på effekten af det, siger han med henvisning til, at VK-regeringen slog sig stort op på at gennemføre alle de store ændringer såsom skattestop, frit sygehusvalg og en strammere udlændingepolitik inden for de første 100 dage. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen medgiver, at det ambitiøse 100-dagesprogram var en fejldisponering. - Hvis vi havde vist, hvor stabile Dansk Folkeparti ville vise sig at være som støtteparti, så havde vi også doceret vores politiske program anderledes og over en længere periode. Men vi var meget optagede af at udnytte den politiske situation lige efter valget og få sat tingene i søen så hurtigt som muligt, siger han. På sin jubilæumskonference sidste weekend havde statsminister Anders Fogh Rasmussen meget travlt med at understrege, hvad Nye Venstre vil i fremtiden - her specifikt tilknyttet til energi- og miljøpolitik. Ifølge Claus Hjort Frederiksen vil danskerne komme til at høre meget mere til dette nye projekt i det nye folketingsår, som åbnes på tirsdag, når Venstres landsmøde i november nærmer sig. Men i første omgang handler det for regeringen om at komme helskindet over på den anden side af strejkende forældre, utilfredse pædagoger og højtråbende borgmestre. Næste år falder tingene mere til ro, lyder det gang på gang fra Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen - måske i lige så høj grad henvendt til dem selv som til danskerne. Næste år ser alting meget bedre ud...

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...