Hvad pokker tænker I på?

Skolevæsen 26. september 2007 06:00

SKOLESTRUKTUR: Det handler om den nye skolestruktur i Hjørring Kommune og Bjergby-Mygdal Skole. I denne forbindelse, har jeg brug for Ytringsfriheden. For bare halvandet år siden, var Bjergby i 24Nordjyske, med en reportage om landsbyer Hvor Bjergby blev fremhævet som en landsby i vækst, i positiv medgang. Hvad f... er det så lige, I politikere har gang i nu? I er ved at ødelægge dette, ellers velfungerende lokalsamfund. Os der bor herude, har valgt at bo her, bl.a. fordi vi ikke ønsker, at vores børn skal være en del af et multisamfund. Vi kan lide vores lille by. Mange jeg har talt med, min egen familie inklusiv, havde aldrig valgt at investere i hus og fremtid her, hvis vi havde vidst, at skolen ville miste sin overbygning. Det er et stort minus for vores samfund, vores økonomi og vores tid. Hvad pokker tænker I på? Hvis udfaldet bliver, at Bjergby-Mygdal skole skal slås sammen med Tornby Skole, kan jeg se en stor forhindring, nemlig den, at vejen mellem de to byer ikke er særlig velegnet til cyklister. Eftersom der er lagt op til, at børn, der har under 6,5 km til skole, fra 7. skoleår skal befordre sig selv til og fra skole, er det ikke ligefrem, en hensigtsmæssig og gennemtænkt beslutning, der er på vej. Der er ingen cykelsti. Der er ingen gadelygter. Vejen er meget smal, men dog meget trafikeret. Vi ¿ forældrene - vil blive tvunget til at køre frem og tilbage i pendulfart, for at vores børn skal have ret til et socialt liv, med deres klassekammerater. Der er bare ikke i orden! Hvad med ungdomsklubben? Den flytter vel med, så de unge kan være sammen med deres klassekammerater i fritiden og for at undgå gruppering. Hvad med idrætsforeningen? Vores ellers meget gode og alsidige idrætsforening. Det samme, må man formode. Man kunne selvfølgelig lægge op til et lovforslag, der gør det muligt, via dispensation, at give børn fra 7. klasse - dvs. 12 års alderen ret til at tage knallertkørekort. De vil hermed selv få mulighed for at fragte sig selv frem og tilbage til sport, hjem til spisetid, ungdomsklub, lektielæsning, m.v. så de ikke kommer til at gå glip af noget, det vil de jo så nødig i den alder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...