Hvad skaber god lærer?

Det er ganske ubegribeligt, nedslående og i hvert fald ikke genoprettende for den så stærkt savnede agtelse for folkeskolelærernes profession, som kan tilskrives en del af årsagen til den katastrofale nedgang i antallet af lærerstuderende og i fremtidens deraf følgende lærermangel, at seminarielærer Bodil Christensen (3.12.) gør sit yderste for at sløre de kendsgerninger, som en såkaldt særkørsel fra Danmarks Statistik har lagt for dagen i Ugebrevet A4.

Den af offentliggørelsen fornødne redelige og enkle konklusion står professor Niels Egelund og lektor Martin Bayer begge fra Danmarks Pædagogiske Universitet for. Og det bør de da ikke klandres for. Kendsgerningen er altså, at karaktergennemsnittet for de unge, der påbegynder læreruddannelsen ligger under gennemsnittet for årgangen. Og kendsgerningen er, at læreruddannelsen således tenderer mod at ende som en opsamlingsuddannelse for de rester, der ikke klarer adgangskravene til universiteterne. Og så tager Bodil Christensen ellers fat. Alle de dygtige med de høje karakterer, der altså forsager læreruddannelsen, er slet ikke dygtige, siger hun. De er bare en samling spytslikkende, sleskende og fedtende duksedrenge og -piger, der har forstået på nedrig vis at indynde sig, parere ordre, give deres gymnasielærere et æble hver dag. Og så skærer B. Christensen en kløft ned mellem en gymnasieelevs jagt på en gode karakterer og hans interesse for de fag, han læser. Og det er helt urimeligt og meget usagligt gjort. En interesse for et fag føder interesse for en god karakter og somme tider omvendt. Og når dem med de høje karakterer så altså ikke mere vil ind på seminarierne, så kan det for resten også være lige meget. For den gode lærer er jo i vore fagforagtende tider ikke læreren, der er faglig dygtig, siger B. Christensen. Selvom det da er et gode at kunne sit fag, tilføjer hun modererende. I stedet for er den gode lærer ham med engagement, dømmekraft, social ansvarlighed, relationskompetence, omsorg for dyr, vind og vejr m.m., kort sagt ham med alle opdrivelige dydige og gode egenskaber. Hele spektret tværs igennem. Hvis der ellers er nogen, der kender sådan ét pragteksemplar udenfor eventyrverdenen. Alt sammen egenskaber, som ikke kan måles på de seminariefrekventerende, men som man kan påstå udvikles bedre hos dem uden topkarakterer end hos de bæster og afarter, der altså har fedtet sig til deres topkarakterer, og som derfor går lige lukt til universiteterne. Nej, spøg til side, der er ingen vej udenom. Læreruddannelsen er ved at blive en sekundavare, en restopsamlingsuddannelse, måske forårsaget af, at den fagligt dygtige student ved, at han ikke kan få et fagligt tilfredsstillende arbejde i en folkeskole, der som udelt nærmest har gjort det faglige til et minimeret nødvendigt onde. Den dag skolen igen vægter den faglige vidensformidling som hovedsagen, er der et muligt håb om, at topkaraktererne melder sig.