Hvad skaber gode lærere?

KARAKTER:“En god lærer kan strukturere, en god lærer ser dig, som det menneske, du er, og en god lærer har humor!” Så kort og klart kan det siges, hvad der karakteriserer en god lærer. Man skal også være fagligt dygtig, det siger sig selv, men ifølge Solveig-Alma H. Lyster, klasserumsforsker fra afdelingen for specialpædagogik ved Universitetet I Oslo, så er de andre kvalifikationer grundlæggende. Engagement, tolerance, dømmekraft, social ansvarlighed og relationskompetencer er andre egenskaber, man har brug for i lærerarbejdet. Engagementet er drivkraften for såvel læreren selv som for eleverne. Ingen kan lære noget af en lærer, der ikke (for det meste) brænder for sit fag. Tolerance, dømmekraft og social ansvarlighed er helt nødvendige egenskaber, når man som rollemodel, klasserumdsleder og underviser skal forberede eleverne til at indgå i samfundets mangesidige fællesskab. Det er derfor helt ubegribeligt, at den altid meningsparate Niels Egelund, DPU (der selv blev læreruddannet i 1968) helt uden at tvivle eller tøve giver sin mening til kende som en kommentar til undersøgelsen i Ugebrevet A4, hvor en særkørsel fra Danmarks Statistik viser, at studerende på landets seminariet har et karaktersnit, der ligger 0.4 karakterpoint under gennemsnittet for gymnasieelever. Niels Egelund mener så: "Når det bliver de skoletrætte fra gymnasiet, der skal overtage undervisningen, så bliver folkeskolen middelmådig, gymnasieeleverne bliver middelmådige og de videregående uddannelser taber højde. Dermed går det udover Danmarks evne til at skabe velstand og bryde den sociale arv i vidensøkonomien," siger han. Muligvis har han ret. Muligvis er det sådan, at det er alle de skoletrætte, der søger læreruddannelsen. Der er blot slet intet belæg for at tolke tallene således. Min udlægning kunne være, at gymnasiet i høj grad favoriserer de elever, der retter ind, parerer ordre og løser opgaverne lige netop, som gymnasielærerne ønsker, de skal løses. Gymnasieelevernes ensidige fokusering på et ”godt snit”, har resulteret i, at det er mange år siden, at jeg har talt med en gymnasieelev, der var optaget af fag fremfor karakterer. Måske er det de gymnasieelever, der i deres ungdomsår er optaget af foreningsarbejde, dyrker idræt, arrangerer fester og fordyber sig i nogle af de utallige fritidsmuligheder, der er i samfundet, der senere i deres uddannelsesvalg ser, at ”lærer!”! – det kunne være et givende arbejde, hvor man kan få brug for sit engagement, sin glæde ved et fag eller interesse, og hvor man kan gøre en forskel for andre mennesker. Muligvis er lærerstuderende ikke målrettede akademiske karrieremennesker, måske er lærerstuderende mere optaget af at kunne forvalte mangfoldigheden, at kunne løse uventede opgaver, at kunne tage stilling i komplekse situationer, og måske har de lige netop en enkelt eller to spidskompetencer, der dog ikke blev belønnet i gymnasieverdenens noget ensidige fokusering på skriftlige afleveringer. Danmarks Statistik ved det ikke. Og andre gør bestemt heller ikke. Men Niels Egelund og alle andre ville til tider kunne kvalificere deres synspunkter, hvis også tvivlen og eftertænksomheden fik en plads. Naturligvis ønsker alle i samfundet, at vi uddanner gode lærere, vi håber at det er dygtige studerende, der søger læreruddannelsen så de kan kvalificere alle børns uddannelse. Karakterer har helt sikkert en vis betydning, - men det er helt, helt urimeligt at mene, at det er det eneste afgørende parameter.