Hvad skal barnet fejle?

Det bliver mere og mere kompliceret at være menneske med alle de valg, vi skal træffe. Nu kan nybagte forældre vælge, om de vil betale et privat firma for at opmagasinere stamceller fra barnets navlestreng. Et valg, der måske engang i frem

De fleste vil så gerne være gode forældre, og det er svært, for vi bliver hele tiden tudet ørene fulde med, hvad vi skal gøre for at leve op til kravet om at være en god mor og far. I det ene århundrede må man godt slå ungerne, i det næsten må man ikke. I det ene årti skal mor stå hjemme ved kødgryderne, det næste skal hun ud på arbejdsmarkedet. Den ene dag bliver vi advaret mod at give poderne en mobiltelefon, den næste skal de have en, for ellers bliver de lukket ude af fællesskabet. Det ene øjeblik får guldklumperne kuk i låget af at spille for mange computerspil, det næste bliver de meget, meget kloge - og kreative. Og mens vi jager af sted med den gode vilje åndende os i nakken, kommer sundhedsplejerske Sigrid Riise, der i årevis har beskæftiget sig med børn - ikke mindst i spørgeprogrammet "Far, mor og børn" på Danmarks Radio - ind fra højre og slår os i hovedet med et grydelåg, mens hun siger: "Tænk selv, brug dog jeres sunde fornuft". Men det er lettere sagt end gjort, for hvad er det nu det er - sund fornuft? Man bliver så træt. Er der noget at sige til, at folk flytter på landet og forsøger sig med "Simple Living" - sætter sig hen i et rokkehjørne og strikker halstørklæder, trøjer og muffediser til hele landsbyen og et par nabosogn. Men desværre - der er ingen trøst at hente og slet ikke til kommende forældre. I fremtiden vil drøftelser om, hvorvidt ungerne skal have mobiltelefoner og computerspil efter alt at dømme blive afløst af langt vanskeligere beslutninger. Man kunne tænke sig et fremtidsscenarium, der ser nogenlunde sådan ud: Jakob og Kasper er bedste venner. I gymnasiet får Jakob konstateret en alvorlig sygdom. Han betror sig til Kasper, der slår ham beroligende på ryggen og siger, at det skal han ikke være ked af, for det ordner de stamceller fra navlestrengen, som hans forældre har opbevaret i en biobank. De kan jo reparere ham, men der er lige et problem. Jakobs forældre har nemlig ikke gemt blod fra deres søns navlestreng. Ups! Hvordan mon Jakob og hans forældre har det lige nu? Kroppens reservedelslager Det er ikke kun forældre, der har svært ved at følge med. Det har beslutningstagerne også. Hele tiden skal der tages stilling til, hvor meget vi skal tillade videnskabens erobringer at udfolde sig i det virkelige liv. Hvor meget skal samfundet regulere, hvor meget skal man overlade til det enkelte menneske? Hvad er etisk forsvarligt? Hvad skal vi poste penge i? Et af de nye tilbud til menneskeheden er nedfrysning af nyfødte børns navlestrengsblod. En behandling, der er fuldstændig smertefri for både mor og barn. Men hvorfor tager man blod fra navlestrengen? Det gør man, fordi navlestrengens blod indeholder de eftertragtede stamceller, som også findes i knoglemarven. Stamcellerne har enestående kvaliteter. De kan i bedste fald vise sig at gå hen og blive kroppens skjulte reservedelslager - ikke mindst stamceller fra fostre, der indeholder alle kategorier af stamceller. I Danmark bliver det fra 1. september tilladt at udtage stamceller fra befrugtede æg, som bliver tilovers fra behandling af barnløshed. Det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science har udråbt forskningen i stamceller til et af videnskabens ti vigtigste satsningsområder. Som tidligere omtalt i avisen udvider Aalborg Universitet sin forskning betragteligt, efter at EU har tildelt universitetet et større europæisk forskningsprojekt. Men derudover forskes der herhjemme i stamceller på Dansk Center for Stamcelleforskning. Bag centeret står ni forskergrupper og to private firmaer NsGene og Hagedorn Research Institute. Professor Jens Zimmer Rasmussen er leder af forskningscentret, og han maner til besindighed, når det gælder stamcellerne fra barnets navlesnor. - Man må ikke tro, at navlesnorsblodet indeholder mirakler, der kan kurere alle sygdomme. Jeg har forståelse for, at man som forældre vil gøre alt for at skåne sit barn for sygdomme, men man skal bare være klar over, at det her ikke er en forsikring. For øjeblikket ved vi, at blodet fra navlestrengen indeholder de samme stamceller, som knoglemarv gør, så i princippet kan man lige så godt bruge knoglemarv. Men jeg vil ikke afvise, at man i fremtiden vil opdage, at blodet indeholder andre typer af stamceller, og så bliver det interessant, for så kan vi dække et langt bredere felt af sygdomme, end vi kan i dag, siger Jens Zimmer Rasmussen. Fra sukkersyge til kræft Hver eneste sekund går tusindvis af celler til grunde i vores krop. Hvis man er frisk og rask, erstattes de døde celler straks af nye, og det er de forskellige grupper af stamceller, vores krop rummer, som producerer nye celler. Stamcellerne er en slags "urmoder", der ser ud til at kunne leve evigt - også uden for den menneskelige organisme under de rigtige betingelser. Man får fat i stamcellerne fra navlestrengen ved at tappe noget blod. Det sker umiddelbart efter, at navlestrengen er klippet over og blokeret. Herfra transporteres blodet til et laboratorium, hvor det undersøges. Hvis alt er i orden, sendes det videre til en biobank, hvor det nedfryses. Fra blodet tappes, og til det nedfryses, må der højest gå 32 timer. Som sagt er det endnu uvist, hvor mange sygdomme disse stamceller fra blodet vil kunne kurere, men deres formåen skulle være identisk med stamcellerne fra knoglemarv. Det vil sige, at de kan hjælpe mod forskellige former for blodkræft og andre sygdomme, der ødelægger den bloddannende røde knoglemarv. Forskningen på området er endnu ny, men i fremtiden håber man på at kunne bruge stamceller i behandlingen af en lang række livstruende sygdomme. F.eks. immunologisk forberedelse af patienter i forbindelse med organtransplantation, sygdomme som sklerose, reparation af beskadiget væv i forbindelse med f.eks. hjerteslag. Også når det gælder neurologiske sygdomme som Parkinson, Hunting og Alzheimers sygdomme, forventes stamceller at indtage en stadig større betydning, ligesom man mener, at visse sukkersygepatienter kan få gavn af behandlingen. Nogle forventer ligefrem, at stamcellerne engang i fremtiden vil kunne kurere en lang række kræftformer. Så hvad gør forældrene nu, når manden fra biobanken banker på og siger: "Vi har et godt tilbud til dig. Det kan muligvis redde dit barns liv engang i fremtiden, det koster X antal kroner?". Lederen af Center for Stamcelleforskning Jens Zimmer Rasmussen ville sige nej tak, hvis han inden for nær fremtid skulle være far. - Mange af de sygdomme, som stamcellerne fra navlestrengsblodet kan kurere, er typisk sygdomme, som man får sent i livet. I dag kan man lige så godt bruge knoglemarv, og om nogle år tror jeg, at vi vil have mere effektive midler mod disse sygdomme, lyder det.