Skolelukninger

Hvad skal der ske med de samdrevne institutioner

Der har i debatten om skolestruktur været skrevet og talt meget om vore kommunale skoler, men meget lidt om de samdrevne institutioner.

Ved mange af de mindre skoler i landsbysamfundene er der samdrevne institutioner, dvs. børnehaver, der har fælles bestyrelse og ledelse med skolen og derfor også er en del af skolens virksomhed. Disse børnehaver har meget stor attraktionsværdi for såvel skolen som for lokalsamfundet. Vi har kunnet læse, at Børne- og familieudvalget indstiller, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, at antallet af skoledistrikter skal reduceres fra nuværende 22 distrikter til mellem 7 og 9. Hvilken betydning får dette for de samdrevne institutioner? Lovgivningen giver i dag mulighed for, at der kan oprettes institutioner med samdrift på skoler med op til 150 elever og der kan søges dispensation på skoler med op til 300 elever. Hvis antallet af skoledistrikter reduceres vil ingen af de samdrevne institutioner høre til i skoler med under 300 elever og der findes mig bekendt ingen fortilfælde for dispensationer for skoler med over 300 elever. Hvad skal der så ske med disse børnehaver? Af referatet fra udvalgets møde d. 1. november fremgår det også, hvilken indstilling udvalgets medlemmer har til ansættelse af ledere. Der skal ansættes en skoleleder af hvert skoledistrikt. Nuværende skoleledere har mulighed for at tilbyde sig til disse stillinger. Disse - lad os her kalde dem distriktsskoleledere - er medbesluttende om, hvor mange afdelingsledere, der skal være i det givne skoledistrikt. Desværre kan man ikke ud fra referatet læse, hvordan man fra politisk side forestiller sig, at børnehaverne indgår i dette puslespil. Er børnehaverne i det hele taget en del af de skitserede scenarier? Eller forestiller man sig, at der kan fås dispensationer til at videredrive de samdrevne institutioner? Eller er tanken, at børnehaverne skal være selvstændige enheder på lige fod med kommunens øvrige børnehaver? Uanset hvilken at disse muligheder der vælges, vækker det min bekymring. Hvis man fra politisk side forestiller sig, at der kan opnås dispensation til forsat samdrift, så bliver jeg bekymret for hvilke positioner disse børnehaver vil få i det samlede skolebillede. Hvordan og hvilken ledelsesmæssig indflydelse vil børnehaver/sfo'er få? Hvilken indflydelse vil personalet samt forældrene få i henholdsvis MED-udvalg og skolebestyrelse? Eksempelvis kunne det - ud fra Børne- og familieudvalgets indstilling - se som om, at distriktet Fjerritslev skole (der udgøres af ca. 1000 elever, 140 børnehavebørn og 210 medarbejder ) i fremtiden skal ledes af 1 skoleleder og et uvis antal afdelingsleder, ét MED-udvalg samt én skolebestyrelse. Er vi med andre ord ved at skabe nogle nye og større skoler, hvor der er meget væsentlige og vigtige elementer, som ikke er overvejet? Er det bare innovative ideer bare for innovationens egen skyld? Vi har et skolevæsen, hvor der ikke er råd til at begå store fejltagelser, - af såvel økonomiske som menneskelige grunde. I rapporten "Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt kommune" anføres der på baggrund af kritik af folkeskolen et behov for udvikling af teamledelse for at forbedre kvaliteten i løsningen af kerneopgaven. Der peges på, at fælles ledelse er en mulighed for udvikling af løsningen af de ledelsesmæssige opgaver. På samtlige skoler arbejdes der i dag med udvikling af teamledelse og på alle skoler er der ledelsesteam, der består af skoleleder, afdelingsleder og Sfo-ledere/ledere af samdrevne institutioner. Altså ledelsesteam, der består af forskellige faguddannede (lærer/pædagoger). Kommunalt er et teamuddannelsesprojekt netop sat i gang for alle skolernes ledelsesteam og mange af disse ledere har eller er i gang med diplomuddannelser i ledelse. Hvordan ville fælles ledelse med ansvar for mange forskellige undervisningssteder kunne være mere kvalificeret end lokalt forankrede ledelser, der brænder for netop deres skole? Det synes jeg, vi mangler svar på. Vi har i Nordjyske kunnet læse, at Venstre og Dansk folkeparti nu er enige om ikke at lukke skoler. Det glæder mig på vegne af de små skoler og det er så mit håb, at de to partier i de videre forhandlinger finder de nødvendige ressourcer til at videredrive disse og alle andre skoler/institutioner. Vi har for børnehavernes og fritidsordningernes vedkommende været udsat for massive besparelser gennem de sidste år, - såvel direkte reduktioner i ressourcetildelingerne som mere skjulte i form af flere opgaver (sprogvurderinger, mål- og indholdsbeskrivelser) og tidligere indskrivning af børn (bh. børn som3, 11 år, Sfo-børn i juni måned). Jeg er vidende om, at mange ledere har svært ved at se fordelene ved de store skoledistrikter.