EMNER

Hvad skal man vælge?

Græs er med til at samle haven, og nyslået græs sætter den endelige ramme om haven. Det er derfor ikke så underligt, at græs betyder så meget for haveejeren. Selv om græsplænen er det stykke jord i haven, der kræver mest arbejde, så er det også det, der skaber haven. Som nybagt haveejer kan du måske være i tvivl om hvilken type græs, du skal så. Græsblandinger har mange navne, og det gør ikke forvirringen lettere. Skal det være den såkaldte villablanding, eller hvorfor ikke en “golfblanding”, golfbaner er så smukke og tætte, eller en kløverplæne eller hvad med miniturf? Mulighederne er mange og valget afhænger lidt af den tid, du vil bruge til at holde plænen, som du nu gerne vil have den. Villablandinger kaldes også universalblanding. Her kommer der hurtigt vækst i græsset. Græsset er forholdsvist åbent i sin vækst, hvilket betyder at græsafklip og blade kan komme ned mellem de enkelte strå. Regnormene får også lettere ved at trække bladene ned. Plænetypen er den mindst udsatte for mos, og den kræver ikke den store pasning eller slåning. Minigræsser vokser langsommere. I en ny plæne betyder det, at der også vil være megen ukrudt der kommer op før græsset, men det dør ved græsslåningen. Plænen af minigræs skal passes, så holder den sig flot og tæt, men det er klogt her at rive græsset væk efter hver slåning, og det giver ekstra arbejde. Fjernes græsset ikke, bliver plænen så kompakt, at der ikke kommer luft til græsset, og så opstår der meget let mos. Jo finere græsblanding man vælger, jo mere pasning kræver græsset og jo vanskeligere bliver plænen at slå med en håndklipper, hvis den går hen og bliver en smule lang. Det betyder altså også, at der er megen pasning med en golfblanding, og normalt vil private derfor aldrig vælge den type græs. Er du til den mere afslappede side, kan du vælge en græsblanding med sommerblomster. Med lidt held og ingen gødning, får man en blomstereng, der ikke skal klippes mere end en til to gange om året. Den er nok mest ideel til naturgrunden. Jernvitriol og mos Nyere græsblandinger har kløver i en villablandingen. Kløveret hjælper til med at sikre kvælstofgødning til plænen, men mange vil sikkert opfatte kløver som ukrudt i en plæne. Hvis plænen får mos spiller flere faktorer som regel ind. Græsblandingen og pasningen i forhold til blandingen er en årsag. Gamle plæner har typisk mos, fordi der i gamle haver er megen skygge. Mangler jorden ilt eller gødning trives mos også godt. En kraftig rivning forbedrer forholdene, og en vertikalrive der skærer sig gennem græsset skaber for alvor luft. Plænen kan se lidt mishandlet ud efter operationen, men den kommer stærkt igen. Som mosfjerner anvendes ofte jernvitriol. Det og jernsulfat er et salt, der let opløses i vand. Jernet i saltet iltes og sætter dermed en kemisk reaktion i gang, så mosset dør. Efter iltningen indgår jernet naturligt i naturens kredsløb og optages af planter, der har brug for små mængder af jern. Jernsulfat regnes ikke for at være skadeligt i jord (i beherskede mængder), men i vandløb kan det være katastrofalt. Det giver okkerforurening og ødelægger dermed livsbetingelserne for mange dyr. Jern kan skade gæller på fisk, så man gør under alle omstændigheder klogt i ikke at anvende jernvitriol, hvor der er vand i nærheden. Det gælder også, hvis der er en havedam. Kalk fjerner ikke mos, men mange mosser trives bedst i sur jord, så er jorden for sur har mosset gode betingelser. Kalk hæver pH værdien. Inden du giver kalk, kan det være en god idé at få foretaget en jordprøve. Det kan alle planteskoler klare for relativt billige penge.