Hvad skal vi bruge postkasserne til?

EMNER 17. november 2011 05:00

REGLER: Else Olsen, Skagen (15.11.), er bestemt ikke den eneste, der synes, at den kommende postkasselov er total tåbelig. Man effektiviserer inden for postvæsenet - ja, men set i lyset af, at regering, regioner og kommuner er enige om at afskaffe papir, kuverter og porto mellem borgere og myndigheder. Private telefonerer, mailer, sms'er eller er på Facebook, så er der kun reklamerne tilbage, men hvor længe, for med udsigt til måske yderligere afgifter herpå? Ja, så kan man jo altid diskutere, om man er for eller imod reklamer, men om alting er, hvad skal vi så bruge alle de yderligere dyrekøbte postkasser til, som jo ikke forskønner gade/vejbilledet? Men der er jo naturligvis nogle, der tjener på det her og nu, men så vil det vel også være slut, da markedet er dækket. Naturligvis vil der blive en del reparationsarbejde/udskiftning alt efter, hvor tåbeligt folk opfører sig nytårsaften. Ja, der er mange love og regler, man kan ryste på hovedet af.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...