Hvad skal vi med 1. maj festen?

Engang var 1. maj en vigtig dag. De røde faner blev luftet, og luften var tyk af solidaritet og kampgejst. I mange år var der virkelig noget at kæmpe for. Arbejdernes løn- og arbejdsvilkår var ikke gode. I dag ved vi, at kampen bar frugt. Som tidligere fagboss Thomas Nielsen udtrykte det, sejrede fagbevægelsen ad helvede til. I dag holdes tre 1. maj fester i det kommende Ny Frederikshavn. Men kun om arrangementet på Knivholt i Frederikshavn kan man sige, at det har en glans af fortidens storhed over sig. Den nemmeste måde at lukke munden på dem, der råber højt, er at opfylde deres krav. Nu ser det ud til, at man i fagbevægelse og Socialdemokratiet ikke længere kan finde ud af råbe i kor. Man råber i munden på hinanden og kan ikke finde ud af, hvad de fælles krav skal være. Derfor er billedet af fagbevægelsen og Socialdemokratiet blevet umanerlig grumset, og det er måske netop årsagen til, fagforeningerne har svært ved at holde på sine medlemmer,og at vælgertilslutningen til Socialdemokratiet er historisk lav. Fagbevægelsen er nødt til at re-definere sig selv for at finde fodfæste i en moderne verden, hvor der ikke længere findes en traditionel arbejderklasse. Derfor er spørgsmålet, hvad vi skal med en 1. maj fest. Der skal nok komme folk til dem. Men formentlig kun Tordenskjolds soldater. Det er også fint nok. Men der er mere tale om en lukket fest end om et arrangement, der engagerer bredt.