Nørresundby

Hvad skal vi med LIDL?

BUTIK:Så skete det, vi frygtede. Teknisk udvalg har valgt at overhøre beboerne og dermed deres egne vælgeres synspunkter. Tommy Eggers fra DF mener, at der mangler dagligvarer butikker i området, men det kan beboerne bare ikke selv bedømme. Hvilken diskriminering. Han argumenterer videre, at det vil tiltrække kunder fra et større område. Er det ikke at modsige sig selv. Kunderne skal åbenbart komme fra andre steder, så hvorfor så ikke ligge eventuelle dagligvarer butikker der, hvor der er mangel på dem, for det er der ikke i Nørresundby. Jeg mangler stadig at høre et eneste godt argument for, hvad vi skal med LIDL. Jeg kommer til at tænke på Niels Hausgaard, der synger om at det er OK med atomkraft, bare det ligger på Sjælland. Jeg håber nu, at byrådet vil lytte til de 2000 vælgere, der har protesteret, og at de er så fornuftige, at de kan træffe den eneste og rigtige beslutning, nemlig at vi ikke ønsker en discount butik på Jørgen Berthelsensvej.