Skolelukninger

Hvad sker der efter Kongerslev?

Skolebestyrelse i Gudumholm er bekymret for skolens fremtid

GUDUMHOLM:I skolebestyrelsen ved Gudumholm Skole har man også haft nedlæggelse af Nr. Kongerslev Skole på dagsordenen og er meget bekymrede for, hvad det er for en raket, kommunalbestyrelsen har fyret af. For en ting er, hvad der står i den rapport, som to konsulenter fra kommunernes Landsforening har lavet, noget andet er, hvad det egentlig er, at man politisk har gang i. - Vi har jo ikke just fået ret mange udtalelser fra vore kære politikere, men med i rapporten er jo også forslag om at overføre skolens 7. 8. og 9. klasser til Tofthøjskolen i Storvorde. Får man held til at nedlægge skolen i Nr. Kongerslev, er Gudumholm Skole pludselig den mindste skole og hvad bliver så næste trin i raketten, spørger næstformand i skolebestyrelsen i Gudumholm, Kr. Ladefoged. I skolebestyrelsen har man drøftet situationen og finder det ganske besynderligt, at man vil reducere skolen, der i den kommende periode vil få en tilgang på 16 procent flere elever, skolen har en ny ledelse, der sammen med et enigt lærerkollegium netop har igangsat et udviklingsprojekt omkring den afdelingsopdelte skole med selvstyrende lærerteams. - Det er netop en skoleform, som skal sikre skolen et kvalitetsniveau, som beskrevet af konsulenterne, og netop det man satser på som fremtidens skole. Den nye skoleform giver mulighed for holddannelser og et mere varieret udbud af valgfag. - En fjernelse af overbygningen vil fjerne lærerpersonalets faglige sigtepunkt, med fare for flugt af lærere. Samtidig vil en sådan ond cirkel kunne medføre, at skolens elever fra yderområderne vil søge andre skoler, frygter man i skolebestyrelsen. - Også for Gudumholm by og området vil en amputering af skolen have mærkbare konsekvenser. Idrætsforening og vort øvrige foreningsliv vil påvirkes negativt, tilføjer Kr. Ladefoged. Skolebestyrelsen vil nu sammen med forældrene drøfte forslaget og lægge en plan for modstand over for forvaltning og politikere. Det er tillige med undren vi ser på den proces kommunen har igangsat. Også forslaget om at flytte Toftehøjskolens 10. klasse til Aalborg, bekymrer. - Det er ligesom 10. klasse alle steder bare er noget, man vil slippe af med. Min far var med til at skaffe overbygningerne ud på landet, så de unge ikke behøvede at rejse ind til de store byer for at fortsætte i det, der dengang hed realen. Nu, så forholdsvis kort tid efter, arbejder man pludselig modsat og svækker igen landområderne og tvinger de unge til at tage ind til byen? siger Kr. Ladefoged. Han havde som sine kolleger i skolebestyrelsen hellere set, at kommunen var gået en helt andet vej i debatten om en ny skolestruktur. - Hvorfor har man ikke brugt den etiske proces, hvor man spørger brugerne og går ude fra "bunden" og de mennesker, der arbejder med tingene til daglig? I stedet har politikerne valgt en procedure, der anes, men som omvendt ikke synes "fast i kødet"? Har man drøftet alternativer - f.eks at ændre skoledistrikter til fordel for skoler med et lavt/vigende elevgrundlag? Har man overvejet at gå i dialog med forældrene og personalet om eventuelle andre muligheder? lyder spørgsmålene.