Ledelse

Hvad skete der inde i pengetanken?

Hvem gjorde hvad, og hvem havde ansvaret, da Ebh-fonden blev forvandlet fra en bugnende pengetank til et rygende fallitbo? Svarene kommer i morgen, når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggør sin rapport om fonden. En hel egns befolkning v

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

I november 2008 var alt forvandlet til tårer og tristhed. Egon Korsbæk og direktør Jens Nielsen på generalforsamlingen, hvor banken nedlagde sig selv. Jens Nielsen var få måneder i forvejen i hast kaldt tilbage fra pensionisttilværelsen for at erstatte den bortviste Finn Strier Poulsen.

FJERRITSLEV:Hele sagen kunne ligne plottet i en kriminalroman: En person bliver myrdet, en detektiv bliver sat på sagen, og alle de mistænkte bliver samlet til den store finale, hvor detektiven afslører den skyldige. Eneste forskel er blot, at det ikke er en person, men en fond, der i denne sag er afgået ved døden. Og at detektiven er erstattet af en knastør advokat fra Århus. Han hedder Carsten Fode, og han blev i marts tilkaldt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at finde ud af, hvad der var foregået inde i den pengetank, der hedder Ebh-fonden. For to uger siden afleverede Carsten Fode sin granskningsrapport til styrelsen, der straks sendte den ud til de implicerede personer for at høre, om de havde noget at bemærke. I morgen udløber fristen for at komme med bemærkninger, og så bliver rapporten offentliggjort. Afhængigt af arten og antallet af bemærkninger sker offentliggørelsen muligvis først tirsdag. Men det er en detalje. Faktum er, at det store øjeblik er kommet, hvor vi alle sammen får at vide, hvem der gjorde hvad, da hele Han Herreds velgørende fond blev forvandlet fra en bugnende pengetank til et rygende fallitbo. Hvem den eller de skyldige er - og om der overhovedet er nogen - er op til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at vurdere på baggrund af rapporten. Det er styrelsens direktør Ole Blöndal, der skal beslutte, hvad der videre skal ske i sagen. Uanset hvad han beslutter, har de personer, der sad i fondens bestyrelse, god grund til at være nervøse. Den tilsynsførende advokat med betalingsstandsningen i fonden, Lars Grøngaard, har allerede bebudet, at han vil anlægge erstatningssager. Og hvis nogen - det kan for eksempel være politiet eller en ruineret aktionær - skønner, at der har været udvist "grov uagtsomhed" i omgangen med fondens midler, kan der tilmed blive tale om straffesager - og i værste fald fængselsstraffe. Sker det, kan man roligt tale om en gevaldig nedtur for en række personer, der indtil for godt et år siden blev regnet for agtværdige og solide samfundsstøtter af en hel egn. Hvordan kunne det gå så galt? Velgørende formål Det hele startede i 1991, da Han Herreders Sparekasse blev et aktieselskab med henblik på at indgå i en fusion med Fjerritslev Bank året efter. Garantkapitalen blev konverteret til aktier, og den frie egenkapital i sparekassen blev sat i en fond. Fonden blev hovedaktionær i den nye fusionsbank, Egnsbank Han Herred. Da banken i 2005 ændrede navn til ebh bank, ændrede fonden året efter navn fra Egnsbank Han Herreds Fond til Ebh-fonden. Sparekassen havde anvendt sin frie egenkapital til "almen nytte og velgørende formål" i lokalsamfundet. Præcis det samme skulle fonden gøre, ifølge den formålsparagraf den blev udstyret med. Men der stod også andre ting i formålsparagraffen. Fonden skulle videreføre banken, så denne "til stadighed fremstår som et konkurrencedygtigt og velkonsolideret pengeinstitut." Den del af paragraffen er overtrådt, kan man roligt fastslå. Efter gigantiske tab i specielt ejendomssektoren nedlagde Ebh Bank sig selv på sin generalforsamling for et år siden. Tabene i bank og fond er siden gjort op til i alt fem milliarder kroner. Foreløbig. De sørgelige rester af Ebh Bank blev efter generalforsamlingen overtaget af det statslige selskab Finansiel Stabilitet, der siden har solgt samtlige 11 filialer til andre pengeinstitutter og i dag knokler videre med at få afviklet resten af fallitboet. Det sker på en lejet adresse i Aalborg, som banken i øvrigt deler med de lige så sørgelige rester af Løkken Sparekasse. "Anden virksomhed" I fondens formålsparagraf stod et tredje afsnit, nemlig at fonden kunne udøve "anden virksomhed gennem investeringer" i eksempelvis aktier, pantebreve og fast ejendom. Ifølge nogle af de oplysninger, der allerede er sluppet ud, er fortolkningen af dette afsnit et springende punkt i granskningsrapporten. På den ene side står granskningsmanden, der med udgangspunkt i sparekasseloven går ind for en rimelig snæver fortolkning af, hvilke aktiviteter fonden kunne kaste sig over. På den anden side står fondens bestyrelse og revisoren, der udlagde paragraffen sådan, at fonden kunne optræde som en almindelig erhvervsvirksomhed og stort set investere i, hvad den fandt for godt. - Størstedelen af den kritik, rapporten fremsætter af revisionen, bunder i en forskellig fortolkning af sparekasseloven og fondens vedtægter. Vores revisor har samme fortolkning som bestyrelsen, og granskningsmanden har en anden, fastslår Henrik Brünings, bestyrelsesformand for BDO Scanrevision, der reviderede fondens regnskaber. Bestyrelsens mere rummelige fortolkning betød blandt andet, at Ebh-fonden handlede livligt med Ebh Bank. Fortsættes side 16 Beslutningsgangen var ultrakort, eftersom bestyrelse i fond og bank bestod af nøjagtig de samme mennesker. Om det så var med eller mod reglerne, er juridisk ikke afklaret. Rig onkel Faktum er, at fonden gennemførte en række særdeles tvivlsomme handler med banken og investeringer, ofte på et meget lemfældigt grundlag og med ringe sikkerhed. Og med store tab. Bankens mangeårige direktør Finn Strier Poulsen betragtede ligefrem fonden som "bankens rige onkel". Eftersom fonden ikke havde nogen direktør, var det bestyrelsen, der havde ansvaret. Det sløsede den så meget med, at granskningsmanden - ifølge Jyllands-Posten, der har haft adgang til rapporten før dens offentliggørelse - finder bestyrelsen skyldig i "grov uagtsom overtrædelse af lov om erhvervsdrivende fonde". Stemmer det, er der lagt op til en straffesag. Men der er så sandelig også lagt op til erstatningssager. Carsten Fode vurderer, at fondens ledelse bør erstatte tab for 150 millioner kroner, mens Ebh Bank står til at erstatte tab for 100 millioner kroner. Blandt dem, der ønsker erstatning, er Morsø Sparekasse. Den var så uforsigtig at låne fonden 100 millioner kroner med sikkerhed i nogle pantebreve, som via bankens mellemkomst endte med at være værdiløse. Sparekassen har bebudet, at den vil gå rettens vej for at få sine penge igen. De tidligere medlemmer af bestyrelsen kan se frem til en træls tid. Det gælder ikke kun bankens og fondens topfolk med bestyrelsesformand Egon Korsbæk i spidsen. Også de menige medlemmer af fondens bestyrelse hænger på den. En af dem er skoleinspektør Carl Christian Nielsen, Brovst, der sad i bestyrelsen i de kritiske år fra 2005 til 2008. Han mener dog ikke at have gjort noget forkert. - Alt, hvad jeg har været med til, har været fuldt forsvarligt. Resten aner jeg ikke noget om. Jeg forstår slet ikke, hvorfor der skulle være grund til at rejse erstatningssager, siger Carl Christian Nielsen. Det står i skarp kontrast til, hvad granskningsmanden Carsten Fode angiveligt har fundet frem til. Han undrer sig blandt meget andet over, at de fleste bestyrelsesmøder i fonden foregik uden dagsorden, at væsentlige afgørelser blev truffet under punktet "evt.", at budgetterne gang på gang blev sprængt, uden at nogen spurgte hvorfor, og at der ikke var skyggen af faste procedurer, selv ikke når der blev handlet for pantebreve for milliarder. Alle er tavse Ingen af de øvrige tidligere bestyrelsesmedlemmer ønsker at udtale sig i sagen. Det gælder også de tre medarbejdervalgte repræsentanter, der har haft deres daglige arbejde i Ebh Bank. De henviser alle til Finansforbundets næstformand Kent Petersen. - Man kan være fristet til at synes, at det er synd for ganske almindelige bankmedarbejdere, at de havner i denne situation. Men medarbejdervalgte medlemmer af en bestyrelse har nøjagtig samme ansvar og pligter som de øvrige medlemmer, fastslår Kent Petersen. - Men det er lige så klart, at det kan være svært for en menig medarbejder at sige fra, når hans chef sidder for bordenden og tromler nogle nogle beslutninger igennem. Det kræver et vist mod. Hvor meget eller hvor lidt, der i dette tilfælde er blevet tromlet igennem, må rapporten vise, tilføjer Kent Petersen. - Den eneste retslige præcedens, jeg kan komme i tanke om, er sagen om Nordisk Fjer. Her styrede en særdeles magtfuld bestyrelsesformand koncernen ud i konkurs. De medarbejdervalgte medlemmer endte med at få dagbøder på nogle tusinde kroner. - Også i denne sag kan man forestille sig, at alle i bestyrelsen bliver gjort personligt ansvarlige, men at der sker en individuel graduering af erstatningens størrelse, siger Kent Petersen. Sagt på en anden måde: De menige medlemmer af bestyrelsen kan godt risikere at blive dømt i en eller flere erstatningssager uden at blive flået og gå personligt fallit. Parallel til Riskær Men hvad med ledelsen? Bestyrelsesformand Egon Korsbæk og de to bankdirektører Finn Strier Poulsen og Jens Nielsen, der hævede solide milliongager for deres arbejde i bank og fond - må de ikke formodes at have vidst, hvad de havde med at gøre, når penge og papirer føg frem og tilbage mellem fond og bank? - Generelt er det sådan, at man er erstatningsansvarlig, når man handler anderledes, end man burde have gjort, forklarer Lars Bo Langsted, professor i jura ved Aalborg Universitet. - I denne sag kan man for eksempel se på, om fonden handlede korrekt, når den udbetalte løn til de to bankdirektører. Det ligner en parallel til sagen om Klaus Riskærs familiefond, siger Lars Bo Langsted. Straffeansvar kan komme på tale, når der er tale om forsæt eller grov uagtsomhed. - Forsæt er, når du ved, at du gør noget forkert. Grov uagtsomhed er, når du burde vide, at du gør noget forkert. Hvis du for eksempel foretager en stor investering uden overhovedet at undersøge risikoen, forklarer Lars Bo Langsted. Nu er det op til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens direktør Ole Blöning at vurdere, om dette var tilfældet i Ebh-fonden. Granskningsmanden har lavet sin del af arbejdet, men Blöning kan første drage sin endelige konklusion, når han har set de bemærkninger, de implicerede parter har haft mulighed for at komme med i de forgange to uger. Stavads tilbud I et brev til en gruppe aktionærer i Ebh Bank har Blöning personligt lovet at offentliggøre så stor en del af både rapporten og bemærkningerne, som offentlighedsloven tillader. Hvilket vil sige, at alt med undtagelse af person- og virksomhedsfølsomme oplysninger vil blive offentliggjort. Forleden takkede Ole Blöning pænt nej til et tilbud fra gruppens talsmand, borgmesterkandidat og eksminister Ole Stavad, om personligt at komme til Fjerritslev og offentliggøre rapporten der. I denne sag er Stavad principielt kun én blandt mange lokale aktionærer, der har tabt penge på Ebh Banks krak. Men som tidligere skatteminister var han i sin tid med til at redde Himmerlandsbanken, så i praksis er han manden med ekspertisen og en slags uofficiel talsmand for alle de utilfredse aktionærer. Og han er ikke til sinds at lade nåde gå for ret, hvis det viser sig, at nogen har svigtet deres ansvar. - Hvis det juridiske grundlag er til stede, er jeg overbevist om, at der kommer en politianmeldelse. Om ikke fra andre, så fra os. Denne sag har jo ikke kun enorme konsekvenser for lokalsamfundet. Den er også en del af en finanskrise, der har ramt hele samfundet. Hvis man ikke tager strafferetlige skridt mod de ansvarlige, skrider hele retsopfattelsen, siger Ole Stavad. - Hvis en håndværker glemmer sin arbejdskniv i bilen, bliver han straffet. Hvis man er skyld i et helt samfunds økonomiske nedsmeltning, må det også få konsekvenser, fastslår han.