Hvad synes du om Malenes kørsel?

Malene Jespersens kørsel er blevet filmet i fire dage. Se videoen af Malenes kørsel.

Da Malene Jespersen fik et kamera monteret i bilen, regnede hun med, at hun hurtigt ville glemme kameraets tilstedeværelse. Og det var da også, hvad der skete. - Jeg har ikke tænkt så meget over, at kameraet var der. Jeg tror heller ikke, at de andre bilister lagde mærke til kameraet, for det ligner meget en gps, siger Malene Jespersen. Godt kig Malene Jespersen har i fire dage kørt med et kamera i bilen i forbindelse med Vejdirektoratets Kig Med-kampagne. Hun kører hver dag frem og tilbage mellem hjemmet i Vadum og arbejdet i Nørresundby. Det bliver sammenlagt 20 kilometer. Malene Jespersen bliver rost for at kigge sig godt over skulderen, når hun skal dreje. - Det har jeg altid gjort. Det har jeg lært, da jeg tog kørekort for mange år siden, og så har det bare hængt ved, fortæller hun. Ups, der var gult Dog kører Malene Jespersen en enkelt gang over for gult - og den episode kan hun godt selv huske. - Jeg kan godt huske, at jeg gjorde det. Og der tænkte jeg over, at kameraet sad der, siger hun og forklarer: - Jeg vurderede, at det var mere fornuftigt at køre end at lave en hård opbremsning. Videoen er et sammenklip fra flere dages kørsel. Vejdirektoratet især bemærket: 0,06: Kort KIG over højre skulder 0,16: Gode KIG i spejl og flot skulderKIG ved højresving 0,54: Igen godt skulderKIG