Hvad synger deegentlig om?

Det eneste positive, der er at sige om den finske Eurovision-vindersang, er, at Lordi synger, så det kun er muligt at opfatte få løsrevne ord undervejs.

På den anden side kunne man måske håbe, at tekstning af sangen, ville have givet nogle af stemmeafgiverne ”second thoughts”. Måske er jeg bare gammeldags og snerpet, men hvordan kan mennesker, der lever i et såkaldt kristent land, stemme på en sang og et band, som åbenlyst gør grin med – ikke Eurovision, det er der måske grund til, ikke mindst nu - men derimod med kristendommen bredt og Johannes Åbenbaring i særdeleshed? Dygtige ordkunstnere er de, hvis det da er dem, der v.h.a. ”rock” har fundet på at skabe apokalypse (åbenbaring) om til ”Arockalypse” og Dommens Dag (the Day of Reckoning) om til ”The Day of Rockoning”. Men det er forstemmende at læse, at det gælder om at vælge ham, der har vinger på ryggen, horn på hovedet, gifttænder og røde øjne – eller at ryge direkte i Helvede. Ligesom det forudsiges, at det er spøgefuglene, som snart vil blive de nye konger, mens de falske (?) profeter skal slåes ned og lammet, som ikke er noget vejledende lys, er faret vild. Nogle vil måske mene, at jeg tager det for alvorligt. Hvorfor ikke bare grine lidt af, at det finske band gør grin med hele borgermusikken? Min bekymring gælder især de unge, der ser Lordi som idoler og deres tekster som en (nu) ikke bare godkendt, men til og med legendarisk måde at gøre oprør på, og som vil forsøge at ligne og efterligne. Måske ikke bare deres musik, tekster og udklædning, men også deres livssyn.