Hvad tænder du på?

AF OG TIL: Nordjyder er som bekendt noget ganske særligt. Ikke fordi vi er glade for at være det - vi er snarere taknemmelige. Og så har vi vore egne sprogkoder - små, men meget karakteristiske udtryk, som vi stopper ind de mest uventede steder i sproget, og som vist ingen andre anvender. For eksempel er Henning Mysager i Brovst så venlig at gøre opmærksom på, hvad han kalder dialekt-pleonasmer (altså lokal dobbeltkonfekt). - Især i Nørresundby-varianten af Aalborg-dialekten siger man "ødelægge af" eller måske rettere "ø'elægge a'", og i Frederikshavn siger man "Hvor henne er han henne?", og når det går rigtigt stærkt endda: "Hvor henne henne er han henne?", skriver Henning Mysager. (Her har frederikshavnerne åbenbart et og andet til fælles med vestjyder, som for at understrege vigtigheden af noget, som de siger, også kan finde på at gentage ord: "Den her her bil har jeg lige købt"). I øvrigt er nordjyder så vidt vides de eneste, der bruger udtrykket "lege til", når andre bare nøjes med at sige "leger". På disse kanter har børn en tendens til at sige: "Nu leger vi til, at du er Bamse, og så er jeg Kylling" - i stedet for bare at lege. Tænder for vandet En af Ordjyskes - og i det hele taget avisens - mest trofaste (og grundigste) læsere, Ejgil Hansen i Frederikshavn, har lagt mærke til en drejning i sproget. - I de senere år har jeg bemærket, at det er blevet almindeligt, at man ”tænder og slukker for vandet”, hvor det normale i hvert fald tidligere var, at man åbnede og lukkede. Jeg har også hørt, at nogle ”tænder” bilen i stedet for at starte den, skriver Ejgil Hansen. Kan det mon skyldes (spørger Ordjyske let undrende), at vi tænder for kontakten, og at vi er blevet så vant til at tænde (også for tv'et og computeren), at vi også i personlige forhold er gået over til at meddele andre, at vi "tænder" på det ene og det andet? Det lidt pudsige er i øvrigt, at det, vi holder særligt meget af, "tænder vi på" - og det, som vi bestemt ikke bryder os om, "tænder vi af på". Også Gitte Dybro har ikke bare ørerne, men også øjnene med sig: - Jeg har gjort en lille, sjov iagttagelse. Hver dag i en lang periode kørte jeg med bussen forbi ”Pakhuset” på Ved Stranden i Aalborg. I porten hænger et skilt, hvor der står ”Hygge på lager”! Lyder det ikke en smule klamt? Godt nok er det et af byens mødesteder for singler, men alligevel… De kan vel hygge sig i baren?! Hver gang jeg så skiltet, hyggede jeg mig med skiltets ordlyd. En af hverdagens små pudsigheder – hvis man har øje for det. Jeg har læst i avisen, at ”Pakhuset” i deres reklame for julens fester også reklamerer med ”Hygge på lager” – men det er måske, fordi de forudser trængsel ved baren og på dansegulvet i julemåneden? Ligge eller lægge? Endelig har Else Larsen fra Tornby valgt at give sit bidrag til en af de mange endeløse føljetoner i det danske sprog, nemlig den, der handler om at kunne skelne mellem at lægge og at ligge. - Jeg var til et foredrag for nylig, hvor foredragsholderen efter første afdeling muntert sagde, at nu ville han "ligge" op til næste afdeling - eller "lægge" op. Nej, det hedder da lægge, sagde han og tilføjede, at hans elever på højskolen spurgte, om det ikke kunne være lige meget, hvortil han svarede: Nej, det er ikke lige meget, om man lægger to og to sammen, eller om man ligger to og to sammen. Den ville jeg gerne have kendt, da jeg var dansklærer, hvor det hed: "Jeg har lagt i sengen, og den har lagt der længe, og hvor lå du den henne?" etc., men det er jo svært for en vendelbo at kende forskel. Else Larsen tilføjer: - Jeg husker en gårdvagt komme ind og fortælle om en lille grædende fyr, der stod foran ham i gården og sagde: "De render og slår sig i hovedet, og det er skide trælst". Ja, man ved jo nok, hvad han mener, men alligevel...