EMNER

Hvad udadtil vindes...

Konflikttrætheden selv blandt de strejkende lyser ud af de urafstemninger, der i går sluttede pædagogerne og Sundhedskartellets konflikt. Stemmeprocenterne var høje – og ja-procenterne markant høje. Det er næppe heller helt nemt at sige nej til lønstigninger på op til 13,3 procent i betragtning af, hvor tæt det var på det oprindeligt ultimative krav. Men når næsten ni ud af 10 medlemmer af Sundhedskartellet stemte ja til resultatet, handler det også om, at medlemmerne er ved at være lige så udmarvede, som strejkekasserne er slunkne. Og tallet kan også sagtens tolkes som et vink med en vognstang til kartel- og sygeplejerskeformand Connie Kruckow. Medlemmerne ville ikke ende som konen med æggene, der knejsede med nakken én gang for meget. Med et resultat blot 1,7 procentpoint fra målet har sygeplejerskerne, bioanalytikerne og deres kolleger bestemt heller ikke bøjet nakken. Men mens folkets kærlighed langt hen i forløbet var de strejkendes styrke, skiftede medvinden til sidst til modvind. Det var tydeligst for pædagogerne, fordi deres konflikt hurtigt var mest mærkbar, mens Sundhedskartellets nødberedskab næsten var for godt. De berygtede lig kom ikke på bordet, og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) var koldere end selv Connie Kruckow, så han lod hende løbe linen næsten helt ud. Han fik en tabersag vendt til en vindersag for regeringen uden officielt at røre en finger. Og uroen ulmer blandt især de små forbund i Sundhedskartellet, som føler sig totalt overskygget af sygeplejerskerne. Ergoterapeutforeningens formand Gunner Gamborg angriber den danske model frontalt og vil forhandle direkte med finansministeren frem for Danske Regioner. Får han sin vilje, bliver det en pind til både regionernes og modellens ligkister. Men indtil videre må de menige medlemmer konstatere, at de skal bruge samfundets anerkendelse de næste fire-fem år til at dække mankoen i strejkekasserne, fordi de har tabt dét indadtil, som de vandt udadtil.