Film

Hvad var meningen med den værste dag?

"Ekstremt højt og utrolig tæt på"

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Jeg ville ønske, at det var dig, der havde været oppe i tårnet, råber Oskar til sin mor, der har svært ved at håndtere sønnen efter faderens død.

11. september 2001 er en historisk dato, der aldrig vil blive glemt. Især ikke af de mere end 3000 børn, der mistede en eller flere forældre i World Trade Center. I "Ekstremt højt og utrolig tæt på" er 11-årige Oskar Schell et af de børn, og det er især ikke let for den måske-autistiske Oskar, der har brug for at finde meningen med alt. Men hvordan kan man håndtere sådan en voldsom begivenhed, der aldrig vil kunne forklares med logik? Det er udgangspunktet for denne vellykkede, men ekstremt sentimentale film, der rammer et svagt sted i mange menneskers hjerter. Et år efter "den værste dag" finder Oskar en nøgle i sin afdøde fars ejendele og tager ud på en livsnødvendig søgen rundt i New York, for at finde den lås, nøglen kan åbne. På posen, Oskar finder nøglen i, står navnet Black, og Oskar påbegynder en systematisk rejse gennem New Yorks fem bydele og besøger en efter en de Blacks, han har kunnet finde i telefonbogen. Oskar er bange for alt og alle omkring sig, ikke mindst fly i luften, åbne pladser, broer og tætbefolkede områder, så rejsen rundt i New York får vendt op og ned på hans liv. Han ser nye forbindelser til den far, han savner, til sin mor, som virker fjern, og til den larmende, farlige, forvirrende verden omkring ham. Filmen minder meget om "Giv det videre" fra 2000, hvor en lille drengs samfundsfagsopgave voksede sig større og større i et gigantisk pyramidespil af velgørenhed. På samme måde som 11-årige Trevor McKinney ændrede menneskers skæbner i "Giv det videre", således får 11-årige Oskar Schell også afgørende betydning for de mennesker, han møder i denne film. De er alle overlevere på deres egen måde, ikke mindst Oskars ældre følgesvend (Max von Sydow), der er blevet tavs efter et krigstraume fra Anden Verdenskrig. Alle de medvirkende går rundt med følelserne uden på tøjet, men det virker aldrig påtvunget. Den ekstreme sentimentalisme kan sikkert blive for meget for nogen, mens andre sikkert vil finde det usmageligt at lave film baseret på så grufuld en tragedie. Men filmen er hverken unødvendig sentimental eller grænseoverskridende i sit portræt af de mange efterladte. Det skyldes uden tvivl instruktøren Stephen Daldry, der er stormester i sentimentalitet, med film som "The Reader", "The Hours" og "Billy Elliot". Stephen Daldry har bearbejdet manuskriptet med dybeste respekt for bogforlægget fra 2005 og de historiske begivenheder, der inspirerede bogen. Ikke alle elementer fra bogen er blevet overført til filmen. I stedet har man koncentreret sig om hovedhistorien med Oskar Schell. Og Oskar Schell er filmens absolut største styrke. Han bærer hele filmen og skuespillere som Tom Hanks og Sandra Bullock optræder reelt kun som supplerende roller. Debuttanten Thomas Horn er fabelagtig i rollen som Oskar Schell, med alle de mærkelige autisttræk, den spøjse humor, raserianfaldene og den enorme frygt, der presser sig ned over ham ved hvert et gadehjørne. En ekstremt ulidelig og alligevel utrolig elskværdig hovedrolle, og en skuespiller der til fulde har fortjent hver og en af filmens stjerner. Lars Christensen l.christensen@nordjyske.dk "Ekstremt højt og utrolig tæt på" Originaltitel: "Extremely Loud and Incredibly Close".USA 2011. Instr.: Stephen Daldry. To timer, ni minutter. Till. o. 11 år . Danmarkspremiere i dag.