EMNER

Hvad var synes du var var vigtigt for dig og din verden?

2004 er snart historie. Det blev et år med frygtelige begivenheder i verden: Massakren i Beslan og oversvømmelserne i Asien. Eller situationen i Irak, hvor det kan være svært at holde styr på antallet af dræbte både de udenlanske ofre og de irakiske I Danmark så vi, hvordan familier i Seest mistede alt hvad de ejede, da fyrværkerifabrikken midt i villakvarteret sprang i luften. Der var også bryllup og skilsmisse i kongehuset. Men helt ærligt. Når vi mindes 2004, så er det allerede svært lige at huske præcist, hvornår det var tingene skete. Så må vi relatere det til, hvad vi selv foretog os den dag. Var det før eller efter mit eget barn var startet i skole, at børnene havde deres forfærdelige første skoledag i Beslan. Der sker også skelsættende begivenheder i vores eget liv. En dag i år 2004 vi aldrig vil glemme. Sådan er det for os allesammen. Det viser denne rundspørge, som vi foretog i Skagen, Sæby og Frederikshavn. Vi spurgte helt åbent. Hvad synes du er det vigtigste, der er sket i 2004? Det er svært at svare på, sagde mange først. Men det kunne de faktisk sagtens svare på. At det skete i 2004 er måske tilfældigt. Men vigtigt var det.