EMNER

Hvad vil modstandere?

Jeg hader dobbeltmoral. Hvilket gør, at jeg bliver nødt til at være ekstremt kritisk over for Folkebevægelsen mod EU

politisk Udvalg, Europabevægelsen, Krpsse. Sofiesvej 1 1.tv., 2000 Frederiksberg martinullerup@mailme.dk EU: Jeg hader dobbeltmoral. Hvilket gør, at jeg bliver nødt til at være ekstremt kritisk over for Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsens manglende politiske åbenhed. Specielt i lyset af, at de konsekvent prædiker om åbenhed i forhold til EU. Lad mig slå fast med det samme: Jeg er grundlæggende dybt uenig med Folkebevægelsen og Junibevægelsen. Men som både de danske partier og langt de fleste danskere går jeg naturligvis ind for mere demokrati og åbenhed i EU. Det gør Junibevægelsen også, faktisk er det en af Hanne Dahl, fra Junibevægelsen, helt store mærkesager. Hun har også et par andre mærkesager men i lighed med mere demokrati ikke umiddelbart noget, de fleste danskere ikke automatisk ville være enige i. Problemet opstår, når man forsøger at finde ud af, hvad Hanne Dahl, Junibevægelsen og Folkebevægelsen ellers står for. Åbenhed og gennemsigtighed, som jo ellers er store mærkesag for de to bevægelser, når det gælder EU, gælder tilsyneladende ikke dem selv. Jeg ved, ganske som langt de fleste danskere, nogenlunde hvad de danske partier står for på en række forskellige parametre. Jeg har eksempelvis en god fornemmelse af, at Poul Nyrup Rasmussen forsøger at gennemføre hans socialdemokratiske politik i Europa-Parlamentet. Men hvad vil Folkebevægelsen og Junibevægelsen? Hvordan stiller de sig til lovforslag omkring mere kontrol med kapitalfonde? Hvis politisamarbejdet i Europol skal styrkes for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, hvad siger Junibevægelsen så? Og sådan kunne jeg blive ved. I bund og grund er problemet, at både Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen blev skabt som generelle modbevægelser mod EU. Grundlæggende betyder det, at det eneste medlemmerne nødvendigvis var, og er enige om, er modstanden mod EU. Forvirringen bliver ikke mindre, nu hvor Junibevægelsen ikke længere er modstandere men bare kritiske, hvad det så end betyder. Jeg sidder selv i Politisk Udvalg i Europabevægelsen, hvor det bestemt er den positive holdning til EU, der forener os. Vi dækker partipolitisk fra SF til Konservative, og er bestemt ikke enige om ret meget andet end, at EU er et fantastisk samarbejde. Til gengæld står vi kun til ansvar overfor vores medlemmer, og ikke overfor flere tusind vælgere som Folkebevægelsen og Junibevægelsen. Der findes altså hverken et politisk eller ideologisk grundlag bag bevægelserne, hvilket gør det umuligt at gennemskue for mig som almindelig vælger, hvad de egentlig mener i forhold til den voksende mængde politiske spørgsmål, som Europaparlamentarikerne stilles overfor. Jeg mener, det er både paradoksalt og dobbeltmoralsk, at netop Folkebevægelsen og Junibevægelsen prædiker så meget om åbenhed og gennemsigtighed, når det faktisk er deres eget største problem. Jeg kan kun opfordre til, at man stemmer på det politiske parti man føler bedst varetager ens interesser. Så ved man i det mindste hvad man får.