Hvad ville du bruge 123 mio. til?

Lotto-feberen raser! Se hvad du kan få for 123 millioner - og deltag i afstemningen

Puljen i Onsdags Lotto er bare blevet ved med at vokse de senste uger. Ingen har ramt de seks vinder talt og SuperTallet, og derfor er der nu hele 123 millioner kroner, hvis du som den eneste vinder. Og med den slags penge er der plads til at tænke rigtigt stort. Vi har været på gaden i Aalborg for at høre, hvad nordjyderne vil bruge pengene på. Rejse, bil og penge til børn Bliver det en nordjyde, der løber med alle millionerne, så tyder noget på, at de bliver brugt på rejser, biler og penge til børnene. - Jeg vil betale min gæld af, og så vil jeg have mig en stor mig og rejse med min datter, siger Annette Nielsen fra Aalborg. - Jeg skal vel have mig en ny bil. Hvis jeg vinder 123 millioner kroner, så køber jeg mig en stor gård med en masse skov, så jeg kan komme på jagt, lyder drømmen fra Leif Olesen fra Støvring. - Jeg vil rejse jorden rundt med alle mine venner, og så hygge mig et års tid. Og så måske lige smide 20 millioner i banken, siger Daniel Hermansen fra Aalborg. - Jeg tror, jeg vil dele dem ud til mine børn og børnebørn. Og så vil jeg leve i luksus resten af min tid, siger Hanne Christensen fra Nørresundby. Hvad med en ø eller ferie i rummet? Vi har fundet et par anderledes bud på, hvad du kan bruge 123 millioner kroner til: Din helt egen ø - Er du parat til selv at spæde en million kroner til, så kan du købe Red Rock Island i Californien for 124 millioner kroner. Men en privat ø kan også erhveves for mindre. Fede biler - 5-8 Ferrari Enzo (På danske plader ville denne super bil koste mellem 15 og 20 millioner danske kroner) Turkort til rummet - 111 rumrejser med Virgin Galatic (Prisen for en tur ud i rummet er 1,1 millioner kroner). Et år på luksushotel - 336 overnatninger i verdens dyreste suite (Verdens dyreste suite finder man på Hotel President Wilson i Geneve. Her koster en overnatning 366.000 kroner) Red regnskoven - Bruger du hele præmien på at købe regnskovscertifikater (500 kr. til bevarelsen af 2.338 kvm. regnskov), kan du sikre sig hele 575 kvadratkilometer regnskov - eller det der svarer til ca. Bornholms størrelse. Den helt store jul - 600.000 juletræer (Nordmannsgran til 200 kroner pr. stk.) Være sikker på at vinde igen? - Du kan selvfølgelig også bruge pengene på at købe nye Lotto-kuponer. Hele 3 millioner kan du få.