Hval på julebesøg i Danmark

Dyr 30. december 2004 05:00

Aabenraa: En 10 til 12 meter lang hval er kommet på julebesøg i de indre danske farvande. Hvalen blev senest set i Aabenraa fjord onsdag middag, hvor den kom op og blæste. På Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, der koordinerer indsamlingen af oplysninger om hvaler i Danmark, oplyser biolog Thyge Nielsen, at der antagelig er tale om en finhval, men det kan også være en pukkelhval. Hvalen blev først observeret ved Samsø tirsdag 21. december. Senere trak den sydpå mod Endelave og derfra videre mod Lillebælt. Tirsdag aften blev hvalen set ved Middelfart og onsdag i Aabenraa fjord. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...